Annonce: Minimum 18 år  – Regler og vilkår gælder – Ansvarligt spil: ludomani.dk


Spanien på vej med ny spillelovgivning

spanske flag

Spanien er på vej til at blive det næste europæiske land, som indfører et reguleret online gambling marked. Tillæg til den nuværende lovgivning kan betyde et nyt reguleret marked allerede med udgangen af denne måned.

Spanien bevæger sig mod at blive det næste europæiske land til at introducere et reguleret online gambling marked, skriver Egaming Review i weekenden.

Den spanske kongres vedtog fredag en serie af tillæg til den nuværende lovgivning, som brolægger vejen for et reguleret online gambling-marked – inklusiv online poker – allerede ved udgangen af denne måned.

De nye lovtillæg skaber blandt andet et nyt afgiftsbaseret licens-system for udbydere som ønsker at operere på det spanske marked, ligesom der tages foranstaltninger for at beskytte mindreårige med spilleproblemer.

Den nye lovgivning skal først godkendes i EU parlamentet, ligesom der skal skabes lovmæssige rammer for behandling af licens-ansøgningerne.

Iflg. senior rådgiver Eduardo Morales Hermo fra de spanske og latinamerikanske gambling konsulenter Ficom Leisure, forventes dette dog allerede på plads i løbet af næste måned.

“Efter at være blevet offentliggjort skal den nye lovgivning stadig godkendes i EU, hvilket forventes at ske i denne måned”, skrev Hermo i en special blog for EGR.

“”Derudover er der tre andre lovdekreter, der skal fastsætte kravene og forholdene for spiludbydere. der ønsker at gennemgå godkendelsesprocessen for at kunne søge licens. Disse forventes offentliggjort i slutningen af juni,” tilføjede han.

 

Danmark er også på vej mod reguleret marked

Hvis det godkendes vil systemet betyde en 25% afgift på udbydernes spilindtægter, og selskaber som Bwin, Betfair, Bet365 og Unibet – der allerede er aktive på det spanske marked – forventes at være blandt de første til at søge om en sådan licens.

Hvis lovforslaget går igennem, vil Spanien stille sig op i rækken af EU lande der i de seneste år har gennemført et skifte til et reguleret online gambling marked, inkl. Frankrig, Italien og Estland.

I Danmark ventes det stadig at en ny spillelovgivning skal afløse det 50 år gamle statsmonopol på spil, men det er endnu uvist hvornår ændringen træder i kraft.

Kilde: Poker.org

Annonce: Minimum 18 år  – Regler og vilkår gælder – Ansvarligt spil: ludomani.dk