Annonce. Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+. Vilkår og betingelser gælder.


Indianerne vil have en stor del af online poker kagen i USA

Den oprindelige befolkning i USA – indianerne – er blevet hørt i en høring i senatet i Washington DC omkring en ny føderal online gambling lovgivning. Indianerne forventer at spille en vigtig rolle på et nyt marked.

I en høring i det amerikanske senat forleden omkring indianer-stammerne og en ny amerikansk online poker-lovgivning fremgik det tydeligt, at stammerne forventer at blive en betydelig del af markedet, hvis online poker bliver lovligt i USA.

Senatets udvalg for Indianske Anliggender hørte argumenter fra både tilhængere og modstandere af reguleret online gambling, herunder repræsentanter fra to indianerstammer, der har forskellige holdninger til emnet.

 

Afgørende betydning og en direkte trussel

Ifølge Atlantic City Times, sagde Bruce Bozsum, formand for Mohegan Tribe, at online gambling var af “afgørende betydning” for sit folk, og at stammefolkets rettigheder skal beskyttes, så de kan konkurrere på fair og lige vilkår.

“Indianerstammer skal kunne konkurrere og få succes på lige fod med alle andre,” sagde Bozsum.

Den anden repræsentant, Glen Gobin, næstformand i Tulalip stammen i staten Washington, sagde til gengæld at føderalt reguleret online gambling udgjorde en “direkte trussel” mod den eksisterende gambling industri i USA, hvor indianerne i forvejen sidder på en stor del af markedet.

Gobin præsenterede tal der viste, at de samlede spilindtægter for indianerne vil udgøre mere end 260 milliarder dollar i de næste ti år, og hævdede, at risikoen ved online gambling er for stor for indianerne.

Der blev også udtrykt bekymring for, at de store etablerede udbydere ganske enkelt ville køre nystartede indianerejede online sites over, såfremt der kommer en ny lovgivning.

 

Panelet: Indianerne kan sagtens være med

Mange af paneldeltagerne var dog enige om, at indianer-stammerne sagtens kan fungere som udbyder og myndighed mht. online gambling i USA, da de allerede har både teknologi og erfaring til at gøre dette.

Kombineret med vilje til at samarbejde med andre tilsynsmyndigheder og organisationer, kan dette give stammerne en vigtig rolle i et nyt marked.

National Indian Gaming Association formand, Ernie Stevens fremlagde også en række punkter, som indianerstammerne allerede er blevet enige om at stå sammen om, hvis en ny lovgivning bliver en realitet.

Listen af punkter inkluderede blandt andet at den nuværende Indian Gaming Regulatory Act ikke skal ændres selvom der kommer en ny lovgivning, og at stammernes indtægter ikke skal beskattes på hverken statsligt eller nationalt plan.

Kilde: Poker.org

Annonce. Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+. Vilkår og betingelser gælder.