Annonce. Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+. Vilkår og betingelser gælder.


Lars Bønding forlader Las Vegas på grund af Black Friday

I et nyligt interview med Cardplayer.com, afslører den danske pro Lars Bønding, at han har besluttet at forlade USA. Han rejser tilbage til sit hjemland på grund af ændringerne på den amerikanske pokerscene efter Black Friday.

Online pokerspillere med bopæl i USA har som bekendt måttet finde andre måder at understøtte sig på, end gennem de nu lukkede amerikanske online pokersider.

En professionel pokerspiller, som har taget konsekvensen og besluttet at forlade amerikansk jord, er den succesfulde live og online spiller Lars Bønding. Han stammer oprindeligt fra Danmark, men har gennem de sidste tre år boet i Las Vegas.

Bønding har ellers oplevet et af sine bedste år ved online filten med bl.a. en dobbelt sejr og en fjerdeplads i Sunday Warm-up på PokerStars. Men nu hiver han teltpælene op og flytter hjem til sit hjemland.

I et nyligt interview med den amerikanske pokerside Cardplayer.com fortæller Lars Bønding, at han ikke ligefrem er begejstret over udsigten til at flytte fra syndens by og rejse hjem til Danmark. Ikke mindst på grund af det kolde danske klima og den ekstremt høje beskatning, hvor spillerne skal betale op mod 50% af gevinsterne i skat. Alligevel føler han, at det er den bedste løsning.

“Det bliver ikke let, for det vil blive meget anderledes end vores liv her i Las Vegas. Vi vil ikke have de samme bekvemmeligheder, som vi er vant til her, og det bliver pissekoldt. Men det vil sikkert være bedre for familien og helt sikkert bedre for børnene,” siger Bønding i interviewet.

Du kan læse hele interviewet på Cardplayer.com her.

Kilde: Poker.org

Annonce. Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+. Vilkår og betingelser gælder.