Annonce. Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+. Vilkår og betingelser gælder.


Spanien får reguleret og begrænset online poker i 2012

spanish flag

Spanien er klar til at regulere online poker med en kommende total renovering af market i begyndelsen af 2012. Den nye markedsmodel lægger dog en række stramme restriktioner på både udbydere og spillere.

Spanien ser ud til at blive det næste europæiske land, som introducerer reguleret online poker når en ny lovgivning træder i kraft tidligt næste år.

Ændringen medfører dog en række restriktioner.

 

NL1000 med 100 BBs bliver højeste stakes

Et af de overskyggende emner i forhandlingerne og omskrivningen af loven har været kampen mod spilafhængighed, og det ses tydeligt i den nye lovgivning, som iflg. Pokerstrategy.com vil introducere en begrænsning på €10 på big blinds, hvilket betyder at de højeste stakes vil være på NL1000.

Derudover til spillere højest være i stand til at spille med 100 big blinds, ligesom maximun buy-in på turneringer vil være sat til €250.

Derudover kommer der loft på indbetalinger for den enkelte spiller, hvor det største mulige deposit vil sættes til €3000.

Dette loft kan fjernes eller ændres, men spillerne skal i så fald gennemgå en speciel “ansvarligheds test” og analyser af spillerens vaner før dette kan ske.

 

Ring fenced spansk marked

Dertil kommer det måske mest bemærkelsesværdige i den nye lovgivning, som betyder at det spanske marked vil være isoleret i den forstand at spanske spillere kun vil være i stand til at spille mod egne landsmænd på .es platforme – et såkaldt ring fenced netværk.

Fra 2013 vil spanske spillere måske være i stand til at spille mod “troværdige” lande med lignende lovgivning, såsom Italien eller Frankrig.

Slutteligt nævnes det at udbyderne også underlægges en 25-30% skatteafgift på nettoindkomsten. Alle selskaber som søger licens skal have mindst ét kontor med fysisk adresse indenfor EU samt en repræsentant i Spanien.

Alle domæne-adresser skal slutte med .es, og alt serverdata skal til enhver tid være tilgængelig for regulatorer og de financielle instituitioner.

En håndfuld af de største online gambling-udbydere som PokerStars og bwin.party menes allerede at have ansøgt den nye licens.

Kilde: Poker.org

Annonce. Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+. Vilkår og betingelser gælder.