Forfatter: Alan Schoonmaker
Forlag: Two Plus Two
Antal sider: 330
Pris: Ca. Dkr. 189
Køb bogen:
The Psychology of Poker
Psykolog og pokerspiller Alan Schoonmaker har skrevet denne bog, og valgt at kalde den intet mindre end The Psychology of Poker. Et vidt begreb, og samtidig en titel der giver læseren en hel del forventninger.
Man forventer helt klart at lære sig selv og sine modstandere bedre at kende, samt at udbygge sit spil på et dybere plan. Alt dette hjælper den dig også med, men desværre på et meget banalt plan. Ikke desto mindre får det én til at tænke endnu mere over disse aspekter end man måske gjorde i forvejen.
Han starter ud med at få læseren til at se indad og spørge sig selv om man har hvad der skal til for at blive en vindende pokerspiller, og om man spiller optimalt. Derefter går han i dybden med de fire grundlæggende spilletyper: loose-passiv, loose-agressiv, tight-passiv og tight-aggressiv som han bogen igennem(oftest helt korrekt) ser som den vindende spillestil.
Simpelt og effektivt system
I denne gennemgang indgår et meget simpelt system til at bedømme dine modstandere hurtigt og rimeligt effektivt. Dette er måske bogens allerstørste force. Kort sagt bedømmer han spillere på en tight-loose skala fra 1-9, og på en passiv-aggressiv skal ligeledes fra 1-9. En 9,9 er dermed en såkaldt maniac, mens en fisk er 9,1, en rock(ultra tight-passiv) 1,1 osv.
Det er naturligvis de færreste spillere der befinder sig i ekstremerne, og det gælder dermed om at lure præcist hvor på skalaen den enkelte modspiller befinder sig. Skemaet ser således ud:
Spillere der ikke befinder sig i ét af de fire hjørner, behøves man ikke fokusere sig meget på, da deres spil er så forvirret, blandet, og svært at tilpasse sig til. Dette er også langt fra så nødvendigt som med de spillere der befinder sig i hjørnerne. Derfor taler han om hvordan man spiller de forskellige ‘hjørner’ optimalt, og desuden også om hvorfor forskellige spillere spiller som de gør.
Motivationen er fremgang
Hvad er motivationen for at man spiller? Mange siger bare penge, men de fleste vinder jo ikke, så det holder ikke helt. Meget spændende at analysere sig selv og andre, da et indblik i den enkelte spillertypes personlighed giver én et meget bedre kendskab til hvordan og hvorfor de skal spilles som de skal. Som tidligere nævnt foregår det desværre på et forholdsvist primitivt plan, og man kunne måske godt have ønsket at hans psykologiske kunnen kom lidt mere til udfoldelse.
Efter gennemgang af hver spillerype som modstander, er der et lille kapitel dedikeret til denne type selv. Om hvordan denne kan forbedre/ændre sit spil. Brugbart, men igen forholdsvist banalt: Er du Rock skal du ikke se spøgelser, men indse at det at tage chancer er en del af spillet… Well, JA!
Kort sagt er bogen ikke så dybdegående som man kunne forvente, og det er ikke meget brugbart stof man får, synes jeg. Brug tiden på at læse en anden bog.
Køb bogen:
The Psychology of Poker