Det lille hjul, som navnet betyder oversat fra fransk, er omdrejningspunktet for spillet, som har vundet sin popularitet på både gode vinderchancer og simpelt regelsæt.
Online roulette fungerer efter samme principper, som man kan se hos de fysiske casinoer.
Du har 37 felter at vælge imellem (38 i amerikansk roulette), og dem kan du spille på i forskellige kombinationer, alt efter hvad du tror der rammer næste gang.
Du kan spille på:
- Lige på (vælg et nummer)
- Kombination af numre (læg din jeton på stregen mellem dem)
- Farve (sort eller rød)
- Lav/Høj (1-18 eller 19-36)
- Lige/Ulige
- Kolonne (højre, venstre eller midten)
- Første, midterste eller sidste 12 numre (1-12, 13-24, 25-36)
Du lægger dine indsatser mens hjulet drejer. På et tidspunkt er det ikke længere tilladt at gøre flere indsatser, og så er det bare at vente og se om heldet er med dig.
Vinderodds på rouletten
Du har bedst chance for at vinde ved at spille på de bets, der betaler pengene 1 gang tilbage, da du her er tættest på 50 % chance for at vinde. Men i roulette kommer du aldrig over 50% – for så ville casinoet ikke vinde i længden.
Sats | Odds i amerikansk roulette |
Odds i europæisk roulette |
Payout |
---|---|---|---|
Et tal | 37 : 1 | 36 : 1 | 35 : 1 |
Farve | 1,05 : 1 | 1,01 : 1 | 1 : 1 |
Kolonne | 2,17 : 1 | 2,08 : 1 | 2 : 1 |
Høj / Lav | 1,05 : 1 | 1,01 : 1 | 1 : 1 |
Der er mange andre odds der kunne vises her, men fælles for dem alle er at huset altid har en lille fordel i forhold til dig. Det er på grund af nullet, som ikke er del af nogen af de store kombinationer som høj/lav eller rød/sort.
Som du kan se i tabellen ovenfor, er husets fordel en anelse større i amerikansk roulette, hvilket skyldes, at denne variant har to nuller. Hvis du har et valg, bør du med andre ord holde dig til europæisk roulette.
Hvilke kombinationer kan jeg lave?
Vi har allerede nævnt de mest åbenlyse kombinationer, som man kan lave i et roulettespil. De er afmærket på bordet, så det er let at finde ud af hvor man skal smide sine jetoner for at spille på eksempelvis sort/rød eller høj/lav.
Men det er også muligt at spille på kombinationer, som ikke er afmærket på bordet. Du kan altid spille på numre, som ligger ved siden af hinanden. Hvis du vil spille på to numre, lægger du bare din jeton på stregen mellem dem.
Du kan spille på tre numre i samme række ved at lægge din jeton på stregen i siden. Du spiller på fire numre ved at lægge din jeton i krydset og på samme måde spiller du på to rækker ved at placere din jeton på T-krydset i siden.
Hvordan vinder jeg på rouletten?
Der findes desværre ikke nogen sikker formel til at vinde på rouletten, men der er mange der har forsøgt at lave diverse systemer til det. Disse systemer er udviklet til 50/50-spil eller dem, der er så tæt på det som muligt.
Systemet, Martingale, gik eksempelvis ud på, at du satser på et af felterne med højst gevinst procent fx ulige/lige eller sort/rød. Taber du, så fordobler du indsatsen ved næste spin. Således fortsætter du indtil du vinder, og det sker, vil du have et overskud svarende til din første indsats.
Der er dog to helt overordnede problemer med Martingale-systemet. For det første kender casinoerne selvfølgelig også til det, og derfor er der en maksimum-indsats ved alle roulette-borde og ved andre spil, hvor man ville kunne bruge systemet.
Det andet problem er, at det lynhurtigt kan blive til rigtig mange penge,der skal på bordet hvis man ikke vinder. Forestil dig, at du starter med at satse 10 kr. og så går det ellers helt galt. Når du kommer til indsats nummer 20 skal der over 5 mio. kr. på bordet – plus selvfølgelig det du allerede har tabt.
D’Alambert-systemet er en lidt mere behersket version, hvor du øger din indsats med eksempelvis 1 kr., når du taber og sænker den tilsvarende, når du vinder. På den måde vil du have overskud, når du på et tidspunkt har vundet så mange spil, som du har tabt.
Uanset, hvilke smarte systemer du spiller efter, så gælder følgende regel dog: Casinoet har altid en fordel, og du kan ikke slå det i længden.
Finder du en garanteret måde at vinde på, så hører vi og sikkert resten af verden gerne fra dig. Ellers må vi nok sande at der skal være en smule held involveret før du vinder i længden på rouletten.
Hvis du vil vide mere om roulettespil, har vores søstersite Casinolistings.dk lavet denne fine video: