Annonce. Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+. Vilkår og betingelser gælder.


Skat på pokergevinster vundet på pokersites uden dansk licens

Skat på pokergevinster

D. 1 januar 2012 fik Danmark en ny spillelov, hvilket har vendt op og ned på online spillebranchen som vi kender den. Men hvordan er skattereglerne nu for pokergevinster?

Med den nye spillelov i Danmark som trådte i kraft d. 1 januar 2012 er der en masse nye ting danske pokerspillere skal vænne sig til.

Vi har skrevet en udførlig guide til den nye spillelov, som du kan læse og finde svar på stort set alt der er værd at vide.

Specielt skattespørgsmålet presser sig på hos de danske spillere, og vi har modtaget mange henvendelser fra bekymrede spillere, som gerne vil vide mere om hvor de skal betale skat og hvor de kan spille skattefri poker under den nye lovgivning. Det får du svaret på her:

Pokergevinster på sites med dansk licens

Spiller du poker på et pokersite med dansk licens er dine gevinster 100% skattefrie. Herom hersker der ingen tvivl.

Det er helt det samme som hvis du vinder i Lotto hos Danske Spil eller på Den Lange i Oddset nede i kiosken.

Altså kan du kvit og frit cashe dine gevinster ud uden at skulle bekymre dig om torskegilde hos SKAT.

  1. Se listen over pokersites med dansk licens

 

Pokergevinster på sites uden dansk licens

Hvis du derimod spiller poker på et pokersite uden dansk licens, er der ligesom i gamle dage forskel på om du skal betale skat eller ej. Det afhænger nemlig af hvor udbyderen har sin spillelicens.

Pokersites med licens i EU
En lang række pokersites har spillelicens indenfor EU, som fx. på Malta eller Gibraltar og gevinster vundet på disse sites er som udgangspunkt skattefrie.

Det er dog stadig SKAT som i sidste ende har beslutningen hvorvidt gevinster fra et specifikt pokersite er fritaget for skattepligt i Danmark, men du kan søge bindende ligningssvar hos SKAT.

Et bindende ligningssvar giver enhver mulighed for på et tidligt tidspunkt at få en endelig afklaring af de skattemæssige konsekvenser af en påtænkt eller gennemført disposition ved de kommunale skattemyndigheder. Det koster et gebyr på Dkr. 300 pr. disposition.

Anmodninger om bindende ligningssvar besvares som udgangspunkt inden en måned fra det tidspunkt, hvor sagen er fuldt oplyst, og gebyret er betalt.

Et bindende ligningssvar for en fysisk person kan påklages til skatteankenævnet, mens selskaber kan påklage svaret til Landsskatteretten. En afvisning kan ikke påklages til andre administrative myndigheder.

Henvendelser skal ske til:

SKAT
Hovedcenteret
Østbanegade
2100 København Ø

Texaspoker.dk henviser i øvrigt til denne afgørelse fra TOLD&SKAT, som vi selv benytter i det ovenstående.
Pokersites med licens udenfor EU
Spiller du poker på et pokersite som har licens udenfor EU, som fx. på Kahnawake, Aldernay eller Isle of Man, skal du helt sikkert betale skat af dine pokergevinster. Sådan har det altid været tidligere, og det har den nye lovgivning ikke ændret på.

Bemærk: Sites som PokerStars som før den nye danske lovgivning trådte i kraft d. 1 januar 2012 havde skattepligt på gevinster i Danmark er nu 100% fritaget for skat eftersom PokerStars har fået licens i Danmark.

Annonce. Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+. Vilkår og betingelser gælder.