Weak/Tight – en ond cirkel (Del 2)

… fortsættelse fra 1. del af artiklen Weak/Tight Poker.

Denne artikel omhandler begrebet i poker at være “weak/tight. Læs 1. del før du kaster dig over denne 2. del af artiklen.

God læselyst.

At komme over den svære periode

Mit lange indlæg – som kan læses i 1. del – affødte en del reaktioner, overvejende positive. Det skulle hurtigt vise sig, at det behandlede emne, er relevant for langt de fleste pokerspillere. I mit efterfølgende indlæg skrev jeg:

“I det følgende vil jeg blot følge lidt op på mit eget indlæg, såvel som på de indlæg der fulgte i kølvandet på det.”

Jeg vil forsøge at samle trådene, hvilket nødvendigvis må tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:

“Hvad gør man, når man er blevet stillet diagnosen “Weak/Tight”?”

Nuvel, jeg synes der har været en del gode bud, og det er svært at give et endegyldigt svar, da der jo netop er tale om en psykologisk tilstand – og er der et forhold der er svært at kontrollere, er det netop ens egen sindstilstand.

Først og fremmest vil jeg tage udgangspunkt i følgende udtalelse af “Try-out”:

“Jeg er og bliver bare uheldig, og det har jeg sgu været hele livet, så det bliver der ikke lavet om på. Se f.eks. mit indlæg med mine problemer med Interpoker – det skulle ikke kunne lade sig gøre, men sker for mig. LOL.” 

Crasha:

“Man bliver nødt til at acceptere, at fejlen ligger i ens eget spil, ikke i (vedvarende) uheld. Et symptom på weak-tight spil er i øvrigt, at man ikke vinder særlig mange af de yderst vigtige små pots (hvor en stor del vindes på bluff og semi-bluff på baggrund af et opbygget psykologisk overtag ved bordet), som man under normale omstændigheder gør som vindende spiller.

Dette er så udslagsgivende, at det kun svært lader sig overvurdere. Evnen til at vinde omtalte puljer er praktisk talt fraværende pga. ens frygt for at bette ud i pots, hvor man ved, man ikke har den bedste hånd. Samtidig oplever man en voksende frygt for at raise, når man netop ved, man (med stor sandsynlighed) har den bedste hånd.”

Try-out: 

“Men ok, Crasha, det er fint nok – men hva gør jeg nu når disse modstandere GANG PÅ GANG nakker mig på river?”

Crasha:

“Mit svar er, at du søger bedre modstandere; ja, du hørte rigtigt – opsøg nogle spil med væsentligt bedre modstandere, skift eventuelt site.”

At forsøge at helbrede sin Weak/Tight-sygdom i en fiskedam er fundamentalt forkert – og trækker blot helbredelsen i langdrag.

For mit eget vedkommende skulle det vise sig at være en kæmpe lettelse atter at spille imod spillere, der rent faktisk havde forstand på poker og dermed reagerer på de signaler, man giver ved hver handling.

Det er overordentligt vigtigt, at man kan slå de opsøgte modstandere. Derfor skal man spille imod spillere, der i gennemsnit er dårligere end en selv.

De bedre modstandere finder man simpelthen ved at udvælge borde med en væsentligt lavere plrs/flop %, end man har været vant til. Det må gerne være helt ned til 40-45% på et 6 mandsbord (efter eget temperament).

Jeg er af den klare overbevisning, at det bedste bord (læs: mest profitable), man kan sidde ved, består af:

2-3 tighte spillere (gerne endda FOR tighte), 1-2 fiskere (IKKE FLERE) samt eventuelt en enkelt maniac / loose/aggressive spiller. Ved et sådant bord vil man erfare, at man så at sige kan bruge de omtalte spillere imod hinanden.

Dette skal forstås på den måde, at der hersker en – uudtalt – alliance mellem alle øvrige modstandere imod maniac´en (var der blot 2 maniacs ville disse sandsynligvis overtage styringen ved bordet). Derudover er de tighte spillere dine allierede imod de 2 fisk, og I kan straffe fiskene for deres hovedløse spil.

Sidst, men ikke mindst er de tighte spillere forholdsvis forudsigelige (især hvis de ikke er specielt agressive), hvorfor man på egen hånd kan tryne disse med passende agressivt spil.

At spille poker handler i høj grad om at kontrollere bordet – og dette kan man kun gøre i alliance med spillere, som man skal vinde over, via uudtalte alliancer.

Jeg vil i øvrigt anbefale at læse poker artikler og poker bøger, hvor førstnævnte har den fordel, at man ofte vil kunne finde artikler der netop omhandler de problemer, man selv har fokus på på et givet tidspunkt. De er med andre ord mere specifikke.

Men husk at der er tale om en psykologisk barriere, man skal forsøge at bryde igennem – og der er ingen, der siger, at det er let.”

(artiklen fortsættes længere nede…)

Vi anbefaler disse pokersites

(…)

Reaktioner i tråden

Blandt de mange reaktioner, mit andet indlæg affødte, kom 2 brugere med følgende indlæg:

“ScheinDK” skrev:

“Men ok, Crasha, det er fint nok – men hva gør jeg nu, når disse modstandere GANG PÅ GANG nakker mig på river? Mit svar er, at du søger bedre modstandere; ja, du hørte rigtigt – opsøg nogle games med væsentligt bedre modstandere.”

Jeg har haft nogle udsving og bad beat perioder, men jeg kunne da aldrig finde på at finde bedre modspillere! Hvis man taber konstant til fisk, er det, fordi man spiller for godt til dem. Ned på det simple: Raise når du har hånden, fold når du ikke har.

Spiller man borde med mange fisk, skal man først og fremmest indstille sig på, at ens AA og især AK bliver smadret af lort i en stor del af tilfældene.

Når det så ikke sker, kan du så godte dig med en kæmpepulje. Selvfølgelig er det superfrustrerende at se sine KK smadret af A3 igen, men det handler også om mentalt at indstille sig på, at det ofte sker! Det har ikke noget som helst med held at gøre.

Det er jo ren statistik.

Pointen er:

1. Indstil dig mentalt på at dine gode hænder ofte bliver slået af dårlige
2. Spil mere simpelt. Spil ligefrem. Fisk forstår ikke dine fine raises, der ville få Devilfish til at folde”

Denne indfaldsvinkel deltes i øvrigt af 2-3 andre brugere.

“Stenkast” skrev:

“Jeg er ret sikker på, at Crasha med sit indlæg ikke mener, at man skal prøve at finde et bord fuld af spillere på sit eget høje niveau – blot lede efter et bord, hvor der sidder NOGLE spillere med en LILLE smule sans for poker, der måske ikke er tilbøjelig til at jagte hver en pot og som måske godt ved hvor fold-knappen sidder.

På den måde vil man højst sandsynlig opleve at vinde mere (dette udsagn er naturligvis relativt), da man ikke gang på gang bliver udspillet af fisk der på skift er heldige. Jeg foretrækker selv at spille på et bord med ca. 2 deciderede dårlige spillere (eller fisk), og resten skal helst være nogen, der kan tænke bare en lille smule (på et 6-mandsbord).

Det kan godt være, at man på den måde ikke skovler de helt sindssyge pots ind, som fisk ellers er rigtig gode til at bidrage til, men man vil heller ikke opleve (helt så ofte) at blive udspillet af skraldespillere, og dermed indkassere den dårlige selvtillid… Dette er blot mine erfaringer… det er naturligvis den enkelte spillers temperament der afgør, hvordan og mod hvem de foretrækker at spille.”

Tilbagesvar

På disse indlæg svarede jeg:

“For lige at følge op på diskussionen, hvor den er nået til nu, kan jeg se, at mine kritikere (ved godt det måske er en overdrivelse, men jeg kunne ikke finde et mere passende ord) i høj grad tager udgangspunkt i følgende sætning hos Try-out (inkl. mit svar):

“Men ok, Crasha, det er fint nok – men hva gør jeg nu når disse modstandere GANG PÅ GANG nakker mig på river?? Mit svar er, at du søger bedre modstandere; ja, du hørte rigtigt – opsøg nogle games med væsentligt bedre modstandere.”

Og her må jeg indrømme, at jeg føler mig en smule misforstået, da det er essentielt, at man husker, at der er tale om folk, der har en decideret nedtursperiode – folk der lider af “Weak/Tight-sygdommen”

Dvs. folk der – på baggrund af en længere nedtursperiode – lider under katastrofal mangel på selvtillid.

Jeg skriver IKKE til den afbalancerede (og vindende) pokerspiller – jeg skriver til ham der er i KRISE. Men også til den (generelt) VINDENDE spiller.

Disse 2 pointer er essentielle at have i baghovedet, når man læser mine indlæg.

Derfor ville jeg aldrig gøre det til et universelt råd, at man under normale omstændigheder skal opsøge bedre modstandere. Tværtimod. Dette strider simpelthen imod min og den etablerede pokerteoris forståelse af poker.

I den forbindelse er det værd at fremhæve, at det netop er i 888pokers fiskedam, jeg personligt har hevet langt størstedelen af mit overskud hjem, hvorfor det ikke giver mening at anbefale ALLE pokerspillere at finde bedre modstandere.

Jeg skriver altså udelukkende til en delgruppe, når jeg anbefaler at finde bedre modstandere; og det råd vil jeg til enhver tid holde fast i. Det vil jeg af den simple grund, at risikoen for at blive tildelt de – jo længere tid der går – hårdere og hårdere bad beats, er langt mindre ved borde, hvor blot ET PAR af dine modstandere i det mindste kan finde ud at sortere deres kort preflop.

Spiller man modsat ved borde, hvor dette ikke er tilfældet, og ens selvtillid i forvejen nedadgående, er det MEGET risikabelt at spille ved ultra-loose borde.

Derfor anbefaler jeg ikke dette.