No Limit (NL) poker guide

NL poker guide. I no-limit holdem (NL, HE) bestemmer du selv, hvor meget du byder. Det har stor betydning, at man vælger størrelsen på sine bets og raises rigtigt.

Nedenfor finder du 10 enkle tommelfingerregler.

Du får mest glæde af tommelfingerreglerne, hvis du har spillet en del NL, men du synes, du har svært ved at præcisere, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert i en given situation.

(artiklen fortsættes længere nede…)

Vi anbefaler disse pokersites

Erfaring er uundværlig i poker, og idéen med tommelfingerreglerne er at give en fast ramme, som du kan vokse i.

Rigtig gode spillere ved, at der ikke findes regler, der skal følges slavisk, men hvis man analyser deres spil, kan man ikke desto mindre genfinde disse tommelfingerregler.

Det er erfaringen der tæller

Erfaringen fortæller, hvornår det er rigtigt at fravige tommelfingerreglerne!

Reglerne har som udgangspunkt, at man spiller no-limit holdem ved et bord med 8-10 spillere, enten i et cash game med beskedne indsatser (big blind højst $0,25) eller tidligt i en turnering med beskedne indskud (op til $5). Hvis du spiller med højere indsatser, bør sådanne regler for længst være en del af dit pokerspil.

Reglerne forudsætter også, at alle de spillere, der er involveret i en hånd, har mindst 50 x BB i stakken. Sent i en turnering er dette sjældent tilfældet, for her er blinds normalt steget hurtigere end spillernes stakke.

Når du spiller no-limit holdem, kommer du ofte ud for, at mange andre ikke spiller efter disse tommelfingerregler. Ofte er du i mindretal. Det er godt for dig, for det er den slags spillere, du slår i det lange løb. Hvis alle spillede som dig, ville det være svært at vinde over dem.

Selv om nogle af de andre på kort sigt ser ud til at vinde stort ved ikke at følge tommelfingerreglerne, så er det altså ikke reglerne, der er noget galt med.

De 10 tommelfingerregler

1. Når du åbner pre-flop, er det oftest med et raise.

2. Det typiske raise pre-flop er til 4 x BB.

3. Læg en ekstra BB til for hver limper foran dig.

4. Ingen raises: så hel pot på floppet.

5. Altid bette mindst ½ pot på flop.

6. Raise på floppet, reraise preflop: mindst 3 gange fjendens bud.

7. Bet eller raise all in: aldrig hvis puljen er under 1/5 af din stak.

8. Check-call med en god hånd (også kaldet slow play): Nej. Aldrig.

9. Fiske med hænder på træk? Kun hvis det er billigt, og du er i position.

10. Lad være med at betale store bets i en pot, der ikke var raiset før floppet.

1. Når du åbner pre-flop, er det oftest med et raise

Alle har foldet, inden det er din tur, og du synes, du vil åbne potten.

Normalt skal du så overveje et raise. Hvis du ikke synes din hånd er god nok til at raise her, er den som regel heller ikke god nok til at calle med, og du bør snarere folde den. Hvilke hænder der er gode nok til at åbne med et raise afhænger helt og aldeles af, hvor mange spillere der sidder bag ved dig.

De hænder, du kan overveje bare at calle med (det vi kalder at limpe), er dem, som du gerne vil se et flop med, men som du næsten altid skal smide på floppet, fordi de ikke har ramt.

Eksempler er 44, 76s og J9s. Dem kan man åbne med et call, hvis man spiller i et selskab, hvor man ofte får lov at se det billige flop (se punkt 4 nedenfor). Men hvis du forventer et raise bag dig ret ofte, skal du skrue ned for frekvensen af dine åbninger med at limpe.

2. Det typiske raise pre-flop er til 4 x BB

Du spiller turnering med blinds 15/30. Altså small blind 15 og big blind 30. Du vælger at åbne med et raise. Sig: $120. Eller du spiller NL cash game til taksten $0,12/$ 0,25. Sig: $1.

Mange pokerbøger foreslår, at man varierer størrelsen af sit åbningsraise, men værdien af dette råd er diskutabel. Hvis du raiser samme beløb hver gang, har det den fordel, at dine modstandere ikke kan læse, om du har AA eller JTs som baggrund for dit raise. Brug din energi på noget andet end at variere størrelsen på dit raise.

Hvis du sidder i SB, raiser du til 4 x BB, dvs. at du raiser med 3½ x BB (hvis SB er nøjagtig halvdelen af BB).

3. Læg en ekstra BB til for hver limper foran dig

Ofte raiser du pre-flop i en situation, hvor andre har limpet foran dig. I de situationer skal dit raise være større, end det er, når du er den første der åbner potten. En ekstra BB for hver limper.

Du spiller turnering med blinds 15/30 og har knappen. 3 spillere limper foran dig, og du vil nu raise. Du skal så raise til 7 x BB – 4 som grundtakst, og en ekstra for hver limper – altså 210.

Eller du spiller NL cash game til taksten $ 0,12/$ 0,25, der er 3 limpere, og derudover har SB callet. Du vil nu raise. Du skal vælge at raise til 8 x BB (altså raise med 7 x BB). Vi regner SB med som limper. Sig: raise med $ 1,75 til $ 2.

Idéen i at raise med disse ekstra beløb er at sikre, at limperne (for det meste) folder til dit raise. Det skal helst være overskueligt, hvad dine chancer er på floppet, og jo færre spillere, der går med, jo mere overskueligt bliver det. Jo flere limpere der er, jo mere tilfreds er du, hvis de alle folder.

4. Ingen raises: hel pot på floppet

Du har set et billigt flop – dvs. et flop hvor ingen raisede før floppet. Ingen foran dig har bettet endnu. Nu vil du gerne bette ud på floppet – enten fordi du har ramt floppet godt nok til, at det giver mening, eller fordi at du har god nok position til, at det er værd at satse på, at de andre folder. I den situation skal du altid bette hel pot.

Du spiller turnering med blinds 15/30. Der var 2 limpere før SB, SB gik også med, og du checkede i BB. SB checker floppet, og du vil gerne byde nu. Der ligger 120 i potten, så du skal sige 120.

Hvis du synes hel pot er for dyrt under omstændighederne, så skal du checke. Det er usmart at byde mindre. Ethvert bet på floppet har et eller flere at følgende formål:

1. At bygge potten så du kan vinde mere på din gode hånd
2. At få de andre til at folde, så du kan tage potten hjem nu
3. At få fornemmelse af om de andre har noget (det har de, hvis de caller)
4. At give en modstander på draw dårlige odds til at calle
5. At holde de andre hen i usikkerhed omkring hvad du selv har

Problemet med små bets på floppet er, at de ikke rigtigt opfylder de 4 første punkter. Idéen med at bruge samme valg af bet hver gang er, at det hjælper på det sidste punkt.

5. Altid bette mindst ½ pot  på flop

Og på turn forresten.

Når du er med i en pot på floppet, er den ofte raiset, ikke mindst hvis det var dig der åbnede potten før floppet. Nu har du ofte lyst til at bette ud på floppet.

Dit bet på floppet skal altid være mindst ½ pot. Det skal ofte være større, men det skal aldrig være mere end hel pot.

Du spiller turnering med blinds 15/30. Der er en limper, og du raiser til 120 på knappen. Blinds folder, men limperen går med. I er 2 spillere på floppet, og potten er 285. Limperen checker på floppet, og du vil nu gerne byde. Byd mindst 145 (½ pot) og højst 285 (hel pot).

Formålet med dit bet er samme cocktail som i potten uden raises ovenfor. Mindre end ½ pot opfylder ikke rigtigt nogen af formålene, og større end hel pot er typisk for meget i retning af usikker gambling. Mange spillere varierer ikke deres betstørrelse i denne situation, men vælger at byde ca. 80 % af potten hver gang.

Andre byder lidt mindre, når de gerne vil have en modstander med til turn og lidt mere, når de helst ikke vil have en modstander med. Variation i betstørrelsen kræver ofte, at man mener, at man har læst modstanderen så godt, at man kan forudsige, hvad han gør – og hvornår.

6. Raise på floppet, reraise preflop: mindst 3 gange fjendens bud

Før floppet sker det, at nogen har raiset foran dig, og nu vil du reraise. Den normale takst er 3 gange modspillerens bud.

Tilsvarende sker det, at din modstander har bettet ud på floppet, og du gerne vil raise. Den normale takst er 3 gange hans bud.

Du spiller turnering med blinds 15/30. Der er en limper, og spilleren foran dig siger nu 100 (han har ikke læst denne artikel). Du reraiser og siger 300.

Eller du spiller turnering med blinds 15/30, og I er 4 der ser floppet med en pulje på 120. 2 af jer checker, og spilleren foran dig siger 60. Du vil gerne reraise og siger 180.

Teorien bag størrelsen på et sådant raise er den samme som teorien bag størrelsen på diverse bets på floppet.

3 gange kan dog være for lidt. Somme tider er det raise eller bet, der kom foran dig, latterligt lille. I så fald kan du komme ud for, at et raise til 3 x fjendens bud ikke er særligt stort. Sørg for at dit raise altid er mindst 3/4 af den nuværende pot.

Eksempel: Du spiller turnering med blinds 15/30, og I er 4 der ser floppet med en pulje på 120. 2 checker, og spilleren foran dig siger 30. Du vil gerne reraise, og standardtaksten ville være 90. Men puljen er allerede på 150, så 90 er kun 60 % af puljen, så du siger 120.

3 gange kan også være for lidt på en anden måde: Somme tider er der nogen, der har callet dette raise foran dig. Alligevel vil du gerne reraise. I den situation skal du ikke nøjes med 3 gange det oprindelige bud, men lægge en ekstra gang oveni for calleren (og endnu en hvis der er flere callere).

Eksempel: Du spiller turnering med blinds 15/30. Der er en limper, og spilleren 2 pladser foran dig siger nu 100, og spilleren lige foran dig caller. Du vil gerne reraise. Du siger: 400.

7. Bet eller raise all in: aldrig hvis puljen er under 1/5 af din stak

Nogle gange overvejer du at skubbe hele din stak ind på midten (så du går all in). Der kan være mange grunde til det:

• Din hånd er enormt god, og det kunne jo være, at nogen ville betale, når du skubber det hele all in. Det virker som regel ikke i et erfarent selskab, men somme tider gør det.  Som regel er det bedre at byge potten op med normale betstørrelser
• Du vil stjæle potten, og du tror ikke, de andre vil satse hele deres stak på det. Det virker som oftest, men til tider er der en, der har en hånd der ender med at slå dig, så vær lidt varsom
• Puljen er så stor i forhold til din stak, at et bet eller raise på almindelige størrelser efterlader dig med så lille en stak, at du ikke kan gøre noget effektivt med den, når det næste kort kommer. Dette er den ægte grund til at bette eller raise all in.

Inden du beslutter størrelsen af dit bet eller raise, skal du se på, hvor stor puljen er, før du lægger penge i den. Hvis den er under 1/5 af din stak, skal du ikke all in. Brug i stedet normale størrelser på bets og raises.

Hvis det normale bet eller raise er over 40 % af din stak, skal du omvendt seriøst overveje at gå all in.

8. Check-call med en god hånd (også kaldet slow play): Nej. Aldrig

Der er nogle få situationer, hvor det er rigtigt at spille en rigtigt god hånd ved at lade som om man er på draw, så man checker og caller i stedet for at bette og raise.

Situationerne er meget sjældne, ikke mindst når man får den modstand, man får ved at spille til beskedne indsatser. Det kan derfor bedst betale sig at lære som tommelfingerregel at check-call med en god hånd er en uting, man aldrig skal gøre!

Check-raise er en mulighed på en rigtigt god hånd, når man er ude af position (altså er første mand til at byde) mod en enkelt, aggressiv modstander. Sørg for at overholde reglerne om raisestørrelser, hvis du begiver dig ad den vej.

9. Fiske med hænder på træk? Kun hvis det er billigt, og du er i position

I NL kan man hurtigt komme til at betale for meget for at forfølge et draw, hvis modstanderne better og raiser kraftigt. Man skal derfor være tilbageholdende med at spille på at ramme et draw med tynde chancer. Men naturligvis skal man betale for at se et kort mere, hvis det er billigt i forhold til pottens størrelse (dvs. hvis  man har gode pot odds, se artikel om poker matematik), og hvis der ikke truer et raise bagved en selv (position).

Hvis modstanderne better og raiser efter de regler der er angivet her, kan det sjældent betale sig at forfølge almindelige flush-træk eller straight-træk. Men ikke alle modstandere forstår at gøre deres bets og raises store nok. Så kan man udnytte det ved at gå med.

10. Lad være med at betale store bets i en pot der ikke var raiset før floppet

Hvis du spiller med i en pot som ikke blev raiset før floppet, kan dine modstandere i princippet sidde med hvad som helst. Hvis de begynder at bette eller raise meget kraftigt på et flop der ellers ser uskyldigt ud, så kan det være, at de har ramt det uskyldige flop med 2 par – eller det, der er bedre.

Derfor skal du overveje det grundigt, inden du går med på at betale store beløb for at blive i en sådan pot. På engelsk hedder tommelfingerreglen: “Never go broke in an unraised pot.”