Annonce. Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+. Vilkår og betingelser gælder.


Texaspoker.dk » Sit n Go poker guide

Sit n Go poker guide

Sit and go

Sit and Go poker turnerings-guide. Denne guide skal øge din styrke i Sit & Go turneringer (ses undertiden under betegnelsen “Single-table tournaments”).

En Sit & Go er en turnering, som først starter, når et på forhånd fastsat antal deltagere har tilmeldt sig. Det gælder uanset, om deltagerantallet er sat til 6, 10, 20 eller noget helt fjerde.

Denne guide fokuserer primært på turneringer med buy-in fra $5+0.5 til $30+3. På disse levels vil du ofte møde uerfaren modstand, og de giver et godt afsæt til større turneringer.

Guiden henvender sig således til nybegyndere samt lettere øvede spillere.

(artiklen fortsættes længere nede)

Gode pokersites til Sit and Go-turneringer

  • Fordele hos Bwin Poker

  • Hos Bwin Poker får du:

  • Populære spil

    • live casino
    • Blackjack

Reklamelink: Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+. Vilkår og betingelser gælder.

  • Fordele hos Unibet.dk

  • Hos Unibet.dk får du:

  • Populære spil

    • live casino
    • Blackjack

Reklamelink: Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+. Vilkår og betingelser gælder.

  • Fordele hos Betfair.dk

  • Hos Betfair.dk får du:

  • Populære spil

    • live casino
    • Blackjack

Reklamelink: Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+. Vilkår og betingelser gælder.

  • Fordele hos 888poker

  • Hos 888poker får du:

  • Populære spil

    • live casino
    • Blackjack

Annonce: Annonce: Generelle vilkår for velkomsttilbud. Se alle vilkår. • Velkomstbonussen (VB) gælder kun ved første indbetaling på et 888-brand. • Min. indbetaling er 60 kr. • VB gælder én bruger per husstand, spilleenhed, ip-adresse og betalingsmiddel. • Du får 100 % i bonus op til 1000 kr. • Hele VB udbetales når du har optjent det gældende antal bonuspoint. For at udbetale 60 kr. skal du optjene 10 bonuspoint (svarende til 30 kr. i rake eller turneringsgebyr). Eksempelvis: indbetaler du 120 kr. skal du optjene 20 bonuspoint (svarende til 60 kr. i rake eller turneringsgebyr) førend de 120 kr. kan udbetales. • VB gælder i 90 dage fra din første indbetaling • Kun gyldig hos 888poker • Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+.

  • Fordele hos NordicBet.dk Poker

  • Hos NordicBet.dk Poker får du:

  • Populære spil

    • live casino
    • Blackjack

Annonce. Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+. Læs de fulde vilkår & betingelser her.

… artikel fortsættes

Struktur

Den typiske Sit & Go er inddelt i blind levels på nøjagtig samme måde som en almindelig multi-table turnering. Man vil dog ofte se Sit & Go’s arrangeret med “turbo” eller endda “hyper-turbo” strukturer, hvor blinds stiger hurtigere end man ellers ser det.

Blinds starter normalt på 10/20, 15/30 eller 25/50 i level 1 og vokser stille og roligt, som turneringen skrider frem. Strukturen kan variere fra pokersite til pokersite, men fælles er, at turneringen altid er afsluttet inden level 10 er nået.

I denne guide arbejder vi med en Sit & Go struktur, der er ganske udbredt på de forskellige pokersites på internettet. Typisk er der penge til nummer 1, 2 og 3.

 

Sit & Go Guide

Level 1 – 3. Blinds 10/20, 15/30 & 25/50 samt generelle strategier – Spil tight og afventende

I starten af en turnering er det vigtigt at gøre sig klart, at vejen frem IKKE er at spille et stort antal hænder, selvom dette kan virke oplagt, “når det nu er så billigt at se floppet.” At calle/limpe med en masse middelgode hænder er lige præcis, hvad modstanderne har i sinde at gøre.

Alene dette faktum er argument nok for, at du ikke bør gøre det. Hvis man tænker sig om og spiller afventende/tight, kan man hæve sig over mange af de modspillere, man er oppe imod i en Sit & Go turnering. Denne tommelfingerregel er altafgørende for, at du kan slippe helskindet igennem den indledende fase af turneringen.

Sidder du i position (dvs. på knappen eller lige før denne) kan du dog tillade dig at “limpe” ind med hænder som 78 i samme suit (læs om “suited connectors“) samt alle par. Dette gælder vel at mærke kun, hvis mange er med i den pågældende hånd, og denne ikke er blevet “raiset” foran dig.

Ofte kræver det erfaring og mange smertelige nederlag at forstå at hænder som AJ, AT og KJ ikke er værd at spille på dette tidlige stadie i en turnering. Uanset din position! Hvorfor? Fordi der næsten ikke er noget at vinde, men derimod alt at tabe, hvis floppet rammer uheldigt.

Forstå vigtigheden af din position

Hvad gør man så, hvis man får en god hånd i tidlig position, når blinds kun hedder 10/20? Dette er en svær problemstilling, for samtidig med, at man ønsker action på sin gode hånd, ved man, at det er katastrofalt med for mange “limpers” på hænder såsom KK eller AA.

Er du den første til at melde ud, har du ikke den fjerneste idé om styrken af dine modspilleres hænder. Det anbefales derfor, at du som minimum raiser til 4 gange Big Blind for at sortere de mest “tighte” spillere fra.Målet er at sidde tilbage med en eller maksimum 2 modspillere, når floppet vendes.

Et alternativ (der frarådes alle nye(re) spillere), kan være at limpe ind i potten fra en tidlig position og så håbe, at en anden person raiser bagved dig og dermed muliggør et re-raise fra din side.

Dette er meget farligt, da du risikerer, at alle gør ligesom dig og ser et billigt flop – et skrækscenarium, der kan reducere dine vinderchancer til så lidt som 20%.

Sker dette, bør du være parat til at folde din hånd med det samme, med mindre du rammer særdeles stærkt på floppet. Din AA eller KK er nu (næsten) reduceret til en sørgelig middelhånd.

Vælger du denne taktik, er det vigtigt, at du har en stærk fornemmelse af, at en modspiller bag dig er tilbøjelig til at raise. Ovenstående problemstilling giver fornemmelse af, hvor meget din position betyder.

AA i sen position er således guf, sammenlignet med AA i tidlig position (denne er dog stadig yderst delikat).

Men scenariet med den svækkede AA kan anskueliggøre, hvorfor en hånd som AJ slet ikke er spilbar. Med 5-6 (eller flere) “limpere” er AJ formentligt reduceret til den dårligste hånd ved bordet. Vælger du at raise med den fra tidlig position, vil du formentlig kun få calls fra hænder, der er stærkere end din egen.

Vi kan således konkludere, at de hænder, vi vælger at spille på dette tidlige stadie, er nogle, hvor vi gerne vil se et flop, ramme stærkt og så vinde en stor pot. Rammer vi ikke stærkt, folder vi uden at blinke og venter tålmodigt på næste spilbare hånd. Ønskesituationen er derimod, at vi får tildelt en af de helt stærke hænder (AA & KK) og får én modspiller lokket all-in – meget gerne før floppet vendes (preflop).

QQ & JJ er mere risikable, og med disse hænder ønsker vi at se et flop, da vi ikke er interesserede i at ryge ud i et såkaldt “coinflip,” dvs. en situation, der kun giver ca. 50% vinderchancer (det er tilfældet imod f.eks. AK).

Viser floppet ingen “overcards”, vil et bet ofte gøre dig til vinder af potten. Med disse hænder gælder det i øvrigt, at vi max ønsker 2 modspillere og allerhelst kun én. QQ & JJ er hænder, der kræver erfaring at spille korrekt.

Analyser din hånds styrker og svagheder

Får vi lov at se et billigt flop med eksempelvis 89s, og vi rammer noget som umiddelbart ser interessant ud, er det vigtigt at stille sig selv et par spørgsmål, før man kaster los:

Har jeg chance for flush?

Har jeg mulighed for straight?

Er denne i så fald åben (dvs. kan et kort i begge ender hjælpe)?

Er de 2 kort, der giver mig mulighed for straight over- eller underkort til mine kort?

Altså: Kan jeg være sikker på at have den bedste hånd i tilfælde af, at de rigtige kort rammer?

Har man et såkaldt “draw” til enten en straight eller flush, og man vælger at følge den til river, vil man vinde (eller i hvert fald ramme sit mål) ca. 1/3 af gangene (jvf. Texaspoker.dk´s artikel om poker sandsynlighed).

Det betyder, at man IKKE skal forfølge alle de draws, man får på floppet. Derfor er det vigtigt at vælge de “dårligste” draws fra. Her er nogle ting du for alt i verden vil undgå:

Du har bestemt ikke lyst til at calle et bet, der er på størrelse med potten (medmindre denne ikke er for stor, og mange ud over dig er med); du har ikke lyst til at calle et bet fra spilleren der sidder lige til højre for dig (du ved ikke om der re-raises yderligere bag dig).

Du bør undgå at jage en såkaldt “ignorant” straight (de 2 kort i floppet der er højere end dine 2), da du nødig vil ramme et tilsyneladende superkort, der giver en anden spiller en bedre straight; du vil ikke jage en straight eller flush, hvis der ligger et par i floppet, da dit flush/straight kort nødig skulle give en anden spiller fuldt hus.

Du skal med andre ord undgå at “trække dødt” (drawing dead”); i Sit & Go’s, som i alle andre varianter. Kan du frasortere hænder/draws, der indeholder disse elementer, vil du undgå situationer, hvor du godt nok rammer, hvad du gik efter, men alligevel ender med at tabe hånden.

Lav reads på dine modspillere

Hvis du holder skarpt øje med dine modspillere i de indledende faser, kan dette blive gøre dig til turneringens sejrherre. De fleste pokersites tilbyder dig mulighed for at nedskrive noter om dine modspillere – en funktion du bør benytte.

Du skal især holde øje med spillere, der viser tilbøjelighed til at gå all-in; særligt forsigtige spillere der kun spiller deres allerbedste hænder; og allervigtigst er det at kigge på dine modspilleres hænder ved showdown.

Ydermere skal du skrive dig bag øret, at du måske kan stjæle blinds fra en person senere i turneringen. Måske kan dine indsamlede oplysninger afsløre et bluff fra en modspiller.

Level 4 & 5. Blinds 50/100 & 100/200

I denne fase af turneringen er man nødt til at finde mere avancerede metoder frem, hvis man ønsker at stryge helt til tops. Du vil typisk have mindre end de 1.000 chips, du startede med, eftersom du har spillet væsentligt mere “tight” end din gennemsnitlige modstander.

Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at du har ramt en god hånd i de indledende runder (dvs. i løbet af turneringens første 30 hænder), men det vil være undtagelsen.

Benyt dine modstanderes read af dig til at “stjæle” deres blinds

Nu får du brug for de reads, du har dannet dig af dine modstandere i spillets indledende faser. Samtidig kan du overveje, hvilke reads dine modstandere eventuelt har af dig. Øvede spillere har måske den opfattelse af dig, at du kun spiller premiumhænder.

Det betyder, at de vil være tilbøjelige til at folde relativt stærke hænder, når du udviser styrke. De frygter stor styrke fra os, når vi raiser, og de har generelt ikke lyst til for stor interaktion med os. Det gør det let for os at stjæle blinds fra dem.

Omvendt kan du meget nemt komme til at skyde sig selv i foden, hvis ikke du formår at omstille sig til den nye situation, som de større blinds stiller dig overfor. Værst er det, hvis man omsider får tildelt AA eller KK, og alle folder, så snart man kigger på sine chips.

For at undgå denne situation må vi løsne lidt op i vores spil. Sagen er, at vi efterhånden er tvunget til at spille flere hænder. Gør vi ikke det, vil blinds spise de sørgelige rester af vores stack.

Omvendt er blinds efterhånden så store, sammenlignet med den samlede mængde chips, at enkelte “blindsteals” vil udgøre mirakler for vores stack. Sidder vi i god position (dvs. på dealerknappen eller lige før denne), og alle inden os har foldet, bør vi prøve med et steal – altså stjæle blinds fra SB og BB.

Da vi ikke ønsker at få et call, kan vi i princippet stjæle med hvad som helst på hånden, men det er klart, at vi i tilfælde af et call, ikke ønsker at sidde med en komplet ubrugelig hånd.

Efter lidt tid vil de fleste være klar over, hvad der foregår. De vil opdage, at du har omlagt din spillestil, og de vil fremover være mere påpasselige, når du raiser potten fra visse positioner. Det betyder naturligvis, at du må justere dit spil yderligere, når du fornemmer, at tiden er inde.

Hold øje med mønstrene i dine modstanderes bets

Andre spilleres opfattelse af dig giver fornemmelse af, hvornår et bet fra din side aftvinger mest respekt fra modstanderne. Men ligesom du selv er interesseret i at stjæle blinds, kan du forvente nøjagtig det samme fra dem. Og du kan ligeledes forvente, at de vil gøre det i de nøjagtigt samme situationer, som du selv ville gøre det.

Hvad gør man så, hvis man har en kraftig fornemmelse af, at en modspiller, der raiser fra knappen, blot er ude på at stjæle dine blinds? Man folder ganske enkelt sine kort og lader vedkommende stjæle sine egne blinds.

Dette gælder naturligvis kun, hvis man ikke har en god hånd. Har man en premiumhånd (AA, KK eller QQ), vil det fornuftigste formentlig være at calle din modstanders raise i håbet om at kunne sætte en fælde op for ham senere.

Hænder som 88 – JJ, AK og AQ bør følges op af et raise allerede pre-flop. Med mindre man er presset som følge af høje blinds, bør andre hænder foldes i langt de fleste situationer.

Du vil ikke presses ud i hænder, hvor andre viser aggression med middelmådige kort på hånden. Det er ganske enkelt ikke her, du skal vinde dine pots. Til de erfarne spillere, der vil afprøve mere avanceret teknik, kan der siges følgende:

Har man stærk fornemmelse af, at en spiller er ude på at stjæle med en ukvalificeret hånd, og man ikke er villig til at lade ham gøre det, findes der kun én ting at gøre: All in. For at dette skal kunne betegnes som et såkaldt “strong move” skal følgende kriterier være opfyldt:

  • Din formodning skal være underbygget af tidligere reads
  • Dit read skal beskrive den pågældende spiller som den fornuftige type, der er i stand til at folde, selvom han allerede har lagt penge i puljen
  • Den pågældende modspiller bør opfatte dig som en solid spiller, der ikke raiser med mindre “den er go nok”
  • Du har været tilbageholdende i den seneste tid ved bordet
  • Du skal være en erfaren spiller. Nye spillere bør aldrig give sig i kast med det netop beskrevne

Selv meget erfarne spillere bør ikke ofte forsøge sig med denne taktik. Forsøges den anvendt på det forkerte tidspunkt, vil det formentlig blive et unødvendigt og ikke særligt elegant exit af en turnering.

Et forsøg på at stjæle bliver callet. Hvad gør du?

En tyveknægts værste mareridt er at blive taget på fersk gerning.

Får du et call fra en ellers tilbageholdende spiller, bør du være yderst forsigtig. Heldigvis har man, i kraft af sin sene position, en fordel (man er sidst til at bette ud, efter floppet er faldet), men hvis floppet misses, og din modspiller “better sig ind i potten”, bør man straks folde sine kort.

Rammer du toppar på floppet, og din modspiller checker, vil det ofte være korrekt at rykke All in for at beskytte potten. Dette kan dog blive fatalt. Sidder din modstander med et højt par på hånden, risikerer du at blive lokket i en fælde. Det kræver meget træning at gennemskue høje par hos en modstander.

Det vil altid være svært at spille sine kort i denne situation, og det er ofte sådan, man bliver slået ud af en turnering. Vigtigst er det, at man forsøger at lære at læse sine modstandere. Får man denne evne pudset tilstrækkelig af, vil man med tiden blive bedre og bedre i stand til at træffe den bedste beslutning i situationen.

Forsvar dine blinds når du får odds til det

Når du vælger at raise en pot – hvad enten det er for at stjæle, eller fordi du rent faktisk har en god hånd – foreslår vi, at du ALTID som minimum raiser til 3 gange Big Blind. Uanset motiv skal hænderne altid spilles nogenlunde ens.

Mange uerfarne pokerspillere begår den fejl, at de preflop-raiser en pot forkert. Nogle gange lægger de så mange penge i potten, at kun en absolut premiumhånd vil få odds til et call.

Oftest består dumheden dog i et alt for lille raise. At raise til kun 2 gange BB er en regulær dødssynd i professionel poker. Ikke desto mindre vil du konstant opleve dette fænomen ved bordene, og i 99 % af tilfældene er det resultat af manglende erfaring.

Hvis du sidder i BB, og der raises til 2 gange BB, vil du næsten altid få odds til et call. Groft sagt skal du vinde 1 ud af 4.5 gange af disse hænder for at få dine penge igen. Poker handler i høj grad om matematik. Derfor bør du læse Texaspoker.dk´s artikel om poker matematik.

Dermed kan det forsvares at calle med mellemstærke hænder, men det er vigtigt, at man er i stand til at folde igen, hvis ikke floppet er tilfredsstillende. Et raise på 3 gange BB stiller derimod langt højere krav til dine kort, og du bør folde langt de fleste hænder uden at blinke, når dette er tilfældet.

Vi vil gerne forsvare vores blinds, men kun hvis vi får korrekte odds til det.

Level 6+ samt “heads up”

Spillet begrænses ofte til 2 eller 3 spillere i level 5-6. Det er ofte dem, som har været i stand til at holde hovedet koldt og stjæle deres del af modstandernes blinds.

Lad din “stacksize” afgøre dit spil

Sidder du tilbage som small stack mod en big stack, er din eneste udvej ekstremt aggressivt spil. Du kan ligeså godt acceptere din skæbne og rolle som “underdog” – og i poker bliver du sjældent bombarderet med premium hænder over kort tid. Så forvent ikke, at det sker nu.

Spiller du konservativt i denne situation, vil blinds spise dig op i løbet af kort tid. En vilkårlig hånd mod en vilkårlig hånd giver dig en minimumschance på ca. 33%, og din modspiller vil ganske givet søge stærkere odds nu, hvor han har chips nok til at vente på den rigtige hånd.

I mellemtiden vil du stjæle hans blinds med arme og ben -samt håbe på at marginalerne er med dig i tilfælde af et call.

Blinds er på dette tidspunkt meget høje (minimum 150/300), og kan du stjæle et par stykker af disse, ser det meget lysere ud. Du vil ofte være presset til at stjæle med hele din stack. Således vil din modstander vide, at du har “committed” dig til potten, og han derfor skal have en stærk hånd for at calle.

Ryger du ud med en svag hånd i forsøget på at kæmpe dig tilbage, skal du ikke føle dig dum. Du må arbejde med det, du får tildelt, og du kan under ingen omstændigheder tillade dig at være kræsen.

Lykkes din mission, og du efterhånden får mere stack, kan du godt geare en smule ned, men du skal fortsætte med at være den aggressive ved bordet, så længe du er mindre end din modstander.

Aggression bør stige/falde omvendt proportionelt med din stacksize.

Hvis vi vender situationen på hovedet, og du er big stack imod small stack, skal der tages helt andre forholdsregler. Spiller din modstander godt, bør han omstille sig til “aggressive mode”. Du bør spille nogenlunde afventende i denne situation. Det er dog vigtigt, at dit spil ikke bliver for tight. Din modstander er presset, og han vil kæmpe med arme og ben for at få fingre i dine blinds.

Du skal derfor lede efter hænder, hvor du dominerer ham. Det skal du ofte “blot” bruge et es til. Får du et sådant, og han går all in mod dig, bør du overveje et call. Jo højere “kicker” (dit andet kort), jo mere tilbøjelig bør du være til at calle. Ethvert par kvalificerer også til et call (eller evt, all in, alt afhængigt af situationen).

Ender du i en heads up situation mod en tight spiller, er dit stærkeste våben at køre aggressivt på ham. Han kan ikke overleve de høje blinds særligt længe, og du bør presse ham så hårdt, du overhovedet kan.

Hvis du har været opmærksom gennem spillet, vil du have et godt read på ham allerede inden heads up battlen er startet. En tight modspillers heads up er helt klart at foretrække frem for en aggressiv af slagsen, da disse kan være utrolig svære at spille imod. Derfor opfordrer vi dig til generelt at spille mere aggressivt i denne sene fase af turneringen.

Generelle overvejelser i turneringens afsluttende fase

Man føler sig ovenpå, efter man har vundet en stor hånd. Derfor er det ofte et effektivt våben at spille aggressivt umiddelbart derefter. Ligesom du er ovenpå, vil din modspiller føle sig bitter. Du skal naturligvis ikke blive (for) overmodig, men det er stærkt at kunne spille på sin modspillers humørsvingninger.

Hvis det netop er lykkedes dig at kæmpe dig tilbage fra et truende nederlag, skal du være meget opmærksom på temposkift hos din modspiller. Der er formentlig en grund til, at denne er nået ligeså langt som dig selv, og du bør anerkende, at han formentlig ved, hvad det drejer sig om.

Begynder han at spille aggressivt, bør du trække dig lidt tilbage og lade ham tage styringen i håb om at fange ham på en god hånd. Dette vil ofte kunne afgøre turneringen til din fordel, men lykkes det ikke, vil han hurtig blive større end dig på ny, og du bør atter overtage styringen med spillet.

Konklusion

Her til slut vil vi opremse nogle af tommelfingerreglerne.

Husk at en Sit & Go turnering ændrer sig i takt med at blinds bliver større, og antallet af modstandere falder.

Level 1 – 3

-Spil tight
-Undlad at bluffe
-Hold dig fra at calle all in preflop medmindre din hånd hedder AA eller KK
-Tag noter om dine modspillere

Level 4 & 5

-Spil endnu mere tight end hidtil
-Stjæl blinds når situationen er til det
-Hold øje med din stacksize i forhold til blinds – hvor mange gange BB har du?
-Brug dine reads til at fornemme, om der er mulighed for at bluffe, men vær yderst forsigtig
-Bevar kontrollen trods pres fra blinds

Level 6+

-Omstil dig til “aggressive mode”
-Raise alle hænder du deltager i preflop. Eventuelle undtagelser AA eller KK, men vær på vagt
-Sæt fælder op for din(e) modspiller(e)
-Lad din stacksize afgøre din spillestil
-Spil på de psykologiske aspekter

Med denne guide har vi forsøgt at holde os til generel, solid poker uden for mange avancerede strategier.

Mange af jer er måske klar til at afprøve mere avancerede strategier. Texaspoker.dk anbefaler, at disse benyttes i turneringer med højere buy-in, end denne guide har omhandlet.

Som pro-spilleren Bob Ciaffone udtrykker det: Good moves are designed to be made against good players. A “good move” against a bad player might very well be a bad move.”

Det kan ikke udtrykkes bedre!

Go´ fornøjelse!

Annonce. Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+. Vilkår og betingelser gælder.