Suited connectors i poker

En suited connector i poker er kort fortalt 2 nabokort i samme farve.

Idéen med at spille suited connectors er, at de kan ramme straights og flushes eller i det mindste et draw til straights og flushes. Men hvad er sandsynligheden for at ramme sådan noget på floppet?

Artiklen redegør i detaljer for muligheder og sandsynligheder for de forskellige typer flops man kan ramme med suited connectors. Ud fra disse tal udvikles en række tommelfingerregler om, hvornår det er profitabelt at spille suited connectors.

(artiklen fortsættes…)

Vi anbefaler disse gode pokersites

(…)

Indledning

I Texas hold ’em er suited connectors nogle af de mest omdiskuterede hænder overhovedet.

Der er masser af tommelfingerregler for, hvordan de skal spilles. Mange af dem er indbyrdes modstridende. Denne artikel ser på suited connectors før floppet ud fra sandsynlighedsbetragtninger.

En suited connector er 2 nabokort i samme farve. To typiske eksempler på en suited connector er 9 [c] 8 [c] og 6 [h] 5 [h]. A [s] K [s] , K [d] Q [d] , 3 [h] 2 [h] og A [c] 2 [c] er også suited connectors.

Det, der gør suited connectors mere værdifulde end tilfældige hænder, er, at de kan danne en straight med hjælp af 3 kort på bordet på adskillige måder, og de kan danne en flush med hjælp af 3 kort på bordet. Værdien af en suited connector afhænger desuden af, hvor høj værdi kortene faktisk har.

Grundlæggende sandsynlighedstal

Det enkleste tal, man kan anføre for en hånd i Texas hold ’em, er sandsynligheden for, at hånden ender med at vinde puljen i en situation, hvor alle spillere i puljen (på nær 1) er all in før floppet.

Disse rå sandsynligheder er:

Hånd	Antal Modstandere
	1	2	3	4
AKs	67,0 %	50,7 %	41,4 %	35,4 %
KQs	63,4 %	47,1 %	38,2 %	32,5 %
QJs	60,3 %	44,1 %	35,6 %	30,1 %
JTs	57,5 %	41,9 %	33,8 %	28,5 %
T9s	54,3 %	38,9 %	31,0 %	26,0 %
98s	51,1 %	36,0 %	28,5 %	23,6 %
87s	48,2 %	33,9 %	26,6 %	22,0 %
76s	45,7 %	32,0 %	25,1 %	20,8 %
65s	43,2 %	30,2 %	23,7 %	19,7 %
54s	41,1 %	28,8 %	22,6 %	18,9 %
43s	38,0 %	26,2 %	20,3 %	16,9 %
32s	35,1 %	23,6 %	18,0 %	14,9 %
A2s	57,0 %	38,5 %	29,2 %	23,9 %

De værdier, der er fremhævet som grøn, er dem, hvor en all in pre-flop mod tilfældige hænder giver overskud i det lange løb (også kendt som +EV).

De suited connectors, der på den måde er gode nok, er 98s eller bedre mod en modstander, 87s eller bedre mod 2 modstandere, og 76s eller bedre mod 3 eller flere modstandere.

Tommelfinger-regel #1:

“Suited connectors klarer sig bedre mod mange modstandere end mod kun en modstander.”

Grunden hertil er, de kort en suited connector skal bruge til at lave en straight – og til dels en flush – typisk ikke hjælper de andre hænder ved bordet særlig meget.

Vi ser også, at A2s og T9s er nogenlunde lige gode i denne sammenhæng. Det hænger sammen med, at T9s kan lave mange flere straights end A2s (mere om det senere), mens A2s ofte kan vinde bare ved at ramme A på bordet.

Sandsynligheder mod typiske modstanderhænder

Man spiller jo sjældent all in mod tilfældige hænder. Lad os blive i situationen med all in pre-flop, men i stedet se på nogle typiske modstanderhænder og få udregnet sandsynligheden for at vores suited connector vinder sit showdown.

For at præcisere hvad vi snakker om, vil resten af artiklen gå ud fra at den suited connector, der er tale om, er i klør.

1 modstander som har: A [h] A [d]

AK [c]	KQ [c]	QJ [c]	JT [c]	T9 [c]	98 [c]	87 [c]	76 [c]	65 [c]	54 [c]	43 [c]	32 [c]	A2 [c]
12 %	18 %	20 %	22 %	23 %	23 %	23 %	23 %	23 %	22 %	20 %	18 %	12 %

1 modstander som har: 9 [h] 9 [d]

AK [c]	KQ [c]	QJ [c]	JT [c]	T9 [c]	98 [c]	87 [c]	76 [c]	65 [c]	54 [c]	43 [c]	32 [c]	A2 [c]
47 %	47 %	48 %	49 %	39 %	18 %	19 %	20 %	22 %	22 %	21 %	19 %	33 %

2 modstandere som har: A [h] J [s] og 8 [h] 8 [d]

AK [c]	KQ [c]	QJ [c]	JT [c]	T9 [c]	98 [c]	87 [c]	76 [c]	65 [c]	54 [c]	43 [c]	32 [c]	A2 [c]
37 %	38 %	27 %	27 %	32 %	28 %	18 %	19 %	21 %	22 %	21 %	19 %	16 %

3 modstandere som har: K [d] 8 [d] , Q[h] Q [d] og 6 [s] 6 [d]

AK [c]	KQ [c]	QJ [c]	JT [c]	T9 [c]	98 [c]	87 [c]	76 [c]	65 [c]	54 [c]	43 [c]	32 [c]	A2 [c]
31 %	22 %	15 %	18 %	15 %	15 %	15 %	17 %	18 %	19 %	18 %	17 %	26 %

 

Sandsynligheder for at ramme noget på floppet

Det er sjældent, at vi kommer all in på en suited connector, så lad os se hvilke muligheder vi har for at ramme noget på floppet.

Beregningen nedenfor gælder kun for max stretch suited connectors, dvs. dem der kan lave straights frit til begge sider. Det drejer sig om JTs, T9s, 98s, 87s, 76s, 65s og 54s. De øvrige laver færre og færre straights og straight draws.

Suited connectors kan ramme floppet på 3 måder:

1. Ved at et eller flere af kortene på floppet parrer et kort på hånden
2. Ved at der opstår en straight eller et draw til en straight
3. Ved at der opstår en flush eller et draw til en flush

Som man kan se af tabellen, er der mulighed for at ramme floppet på alle 3 måder på en gang. Et eksempel er 7 [c] 6 [c] på hånden og 7 [s] 5 [c] 4 [c] på floppet.

Der er i alt 19.600 forskellige flops.

Her er kombinationsmulighederne for floppet:

Par	Straight	Flush	Outs	Antal	%	Denne eller bedre
–	–	–	0	7376	37,6 %	100,0 %
–	gut	–	4	2304	11,8 %	62,4 %
par	–	–	5	4536	23,1 %	50,6 %
–	oe/db	–	8	1368	7,0 %	27,5 %
par	gut	–	9	540	2,8 %	20,5 %
–	–	draw	9	1176	6,0 %	17,7 &
–	gut	draw	12	378	1,9 %	11,7 %
par	oe	–	13	270	1,4 %	9,8 %
par	–	draw	14	276	1,4 %	8,4 %
–	oe	draw	15	225	1,1 %	7,0 %
par	gut	draw	17	36	0,2 %	5,9 %
par	oe	draw	20	18	0,1 %	5,7 %
2 par	–	–	2 par	396	2,0 %	5,6 %
trips	–	–	trips	264	1,3 %	3,6 %
–	straight	–	straight	252	1,3 %	2,2 %
–	–	flush	flush	161	0,8 %	0,9 %
hus	–	–	hus	18	0,1 %	0,1 %
quads	–	–	quads	2	0,0 %	0,0 %
–	straight	flush	str flush	4	0,0 %	0,0 %

Udgangspunktet er, at en god hånd er mindst 2 par, hvor begge kort på hånden indgår i de 2 par.

Tabellen viser så de mulige kombinationer sorteret efter, hvor god hånden er. Læg mærke til at tabellen ikke tager højde for runner-runner-muligheder: De kan give en forøget værdi svarende til et out eller 2 indimellem.

Hvad betyder kolonnerne i tabellen?

1. Par:
   – “-” betyder at floppet ikke har parret nogle af de 2 kort på hånden.- “par” betyder, at et af de 2 kort på hånden er parret.
   – “2 par” betyder, at begge kort er parret.- “trips” betyder, at et af kortene sammen med floppet udgør 3 ens.
   – “hus” betyder, at floppet giver fuldt hus.
   – “quads” betyder, at floppet giver 4 ens.
2. Straight:
   – “-” betyder, at floppet ikke giver en færdig straight og heller ikke 4 kort til en straight.- “gut” betyder, at floppet giver et gut-shot draw, altså 4 kort til en straight med et hul, der kun kan udfyldes på én måde, f.eks. 7 [c] 6 [c] på hånden og 8 [d] 4 [h] 2 [s] på floppet.- “oe” betyder, at floppet giver et open-ended draw, altså 4 kort til en straight som kan suppleres i begge ender, f.eks. 7 [c] 6 [c] på hånden og 9 [d] 8 [h] 2 [s] på floppet.
   – “db” betyder, at floppet giver et double bellybuster draw, altså 5 kort til en straight som kan suppleres i 2 forskellige huller, f.eks. 7 [c] 6 [c] på hånden og 9 [h] 5 [s] 3 [d] på floppet.
   – “straight” betyder, at floppet giver en straight på stedet
3. Flush:
   – “-“ betyder, at floppet ikke giver en færdig flush og heller ikke 4 kort til en flush.- “draw” betyder, at floppet giver 4 kort til en flush.- “flush” betyder, at floppet giver en flush på stedet
4. Outs:
   – Et tal mellem 0 og 20 angiver antallet af outs for at kombinationen kan forbedres til mindst 2 par.
   De øvrige angivelser fortæller, hvilken type hånd der er ramt
5. Antal:
   – tallet angiver, hvor mange af de 19.600 forskellige flops, der giver netop denne kombination
6. %:
   – tallet angiver det samme som antal, men omregnet til procent
7. Denne eller bedre:
   – tallet angiver, hvor mange af de mulige flops, der giver den viste kombination eller noget endnu bedre

Her er nogle konklusioner fra tabellen:

Konklusion 1: Floppet giver en made hand med 2 par eller bedre 5,6 % af gangene

Konklusion 2: 14 rene outs er som regel nok til at være favorit i hånden. Floppet giver 14 outs eller bedre 8,4 % af gangene

Konklusion 3: 8 outs eller bedre er, hvad agressive spillere ønsker sig til en semibluff. Floppet giver 8 outs eller bedre 27,5 % af gangene

Konklusion 4: Man rammer et eller andet, i det mindste et 4-outs straight draw, 62,4 % af gangene

Du vil vil selv kunne pusle mange flere tal ud af tabellen.

Passivt spil pre-flop med suited connectors

Tidligt i NL turneringer og i NL cash games med en limpet eller beskedent raiset pot pre-flop er det en populær spillefacon at gå med i puljen i håb om at se et billigt flop.

Hvis så man rammer, er der rigtigt gode implied odds, fordi det kan være svært for modstanderne at se, at man har ramt.

Nå ja, hvis man har ramt en flush, er det måske ret oplagt, men hånden er typisk spilbar alligevel. R1 viser, at man rammer på denne måde 1 ud af 18 gange. De implied odds man skal have for at spille hårdt på den måde, er altså nogle der giver indsatsen hjem igen 18 gange, når man rammer.

Med kun en modstander kræver det effektive stakke på mindst 18 gange det, som det koster at være med i puljen. Det betyder altså 18 x BB i en uraiset pulje, der deles med en modstander, og lidt færre x BB, hvis der er mange med i puljen.

I en pot der er raiset til 4 x BB kræver det 72 x BB at være den eneste caller (lidt mindre når man selv har BB).

Man vinder ikke alle puljer, man har ramt, og man får heller ikke altid max betaling, så hvis det skal blive til en tommelfingerregel, må 18 nok sættes op til 25.

Det giver så følgende tommelfingerregler:

Tommelfinger-regel #2:

“Suited connectors kan calle en limper eller 2 med effektive stakke på 25 x BB eller dybere. Reglen har betydning for turneringsstrategi.”

Tommelfinger-regel #3:

“I et cash game med effektive stakke på 100 x BB (normale buy ins) kan en suited connector calle et raise på 4 x BB.”

Jeg spiller FL og caller et billigt flop

De implied odds, man skal bruge i FL, er de samme som i NL. Men i FL er de svære at få, medmindre der er tale om en familiepot. Eller med andre ord:

Tommelfinger-regel #4:

“I FL kræver en passivt spillet suited connector, at der er (eller kommer) mange med i en uraiset pot.”

Aktivt spil pre-flop med suited connectors

Det er populært blandt NL-spillere at spille suited connectors aktivt pre-flop. Aktivt spil betyder her, at man går ind i en uåbnet pot med et raise, og at man er parat til ofte at følge op med et continuation bet på floppet.

Teknisk set er der tale om semi-bluff pre-flop, for suited connectors er normalt bagud til de hænder, der caller et raise pre-flop. Man håber især, at de andre folder, men skulle man blive callet, er der gode muligheder for at forbedre hånden.

Det indgår som et væsentligt element i LAG-stilen at spille suited connectors på denne måde.

Fordelen ved at spille sådan på suited connectors frem for med vilkårlige hænder (som f.eks. 63o) er netop, at når man får modstand, så har man faktisk noget at spille med på floppet (andet end ren luft) 2 eller 3 gange af 10. Selv inkarnerede TAG-spillere som Dan Harrington raiser sine suited connectors UTG en gang imellem, bare for ikke at være for let at læse.

Som med alle andre moves af typen semi-bluff virker dette spil kun, når modstanderne er i stand til at folde tilstrækkeligt ofte.

Det giver noget i retning af denne tommelfingerregel:

Tommelfinger-regel #5:

“Man kan spille en uåbnet pot aktivt med suited connectors, forudsat:

1. at man ens stak er stor nok til at udgøre en egentlig trussel, også på floppet
2. at den man spiller mod ikke er en calling station
3. at den man spiller mod ikke har en desperat lille stak (turnering)
4. at den man spiller mod ikke har en kolossalt stor stak (turnering)”

Eller sagt på en anden måde:

“Hvis man anlægger en semi-LAG-stil (sLAG), så er suited connectors gode kort at åbne på.”

Det betyder også, at suited connectors ofte er gode at raise med i 2-personers poker (HU og når alle folder til SB).

Suited connectors sent i en turnering

Sent i en turnering, når man har mindre end ca. 8 x BB (eller endda lidt større stak hvis der er antes med i spillet), spiller man typisk på at komme all in i uåbnet pot med en rimelig hånd.

Rimelig betyder her en hånd med chancer mod de hænder, der typisk caller.

Tommelfinger-regel #7:

“Suited connectors er velegnede til at skubbe med i en uåbnet pot, når man er short stack sent i en turnering. Gerne fra sen position, gerne når man er ekstra desperat, men næppe fra tidlig position når man kun er mildt desperat (ca. 8 x BB). Deres værdi i et showdown skal helst suppleres med stor sandsynlighed for at modstanderne folder.”

Straffe limpere med suited connectors

Et kendt og indbringende move, måske især tidligt i turneringer, er at raise en flok limpere fra knappen eller blinds. Det gør man i håb om, at alle folder, så man kan stryge den pulje, de har lavet ved at limpe. Suited connectors er nok ikke meget bedre end almindelige skodhæder (f.eks. 63o) til det move.

Hvis man bliver re-raiset med en suited connector, har man typisk ikke odds til at calle, og man har typisk heller ikke nogen nævneværdig chance for at stjæle potten. Semi-bluffværdien er altså væk, og vi må nøjes med den rene bluffværdi, hvis vi synes der skal stjæles pot for princippets skyld.

Tommelfinger-regel #8:

“Suited connectors er ikke specielt velegnede til at straffe limpere med.”

Hvorfor er T9s bedre end 65s?

Små suited connectors rammer et godt flop lige så tit som de store. Alligevel er de ikke så værdifulde. Det er selvfølgelig, fordi de er små.

Der lurer især følgende farer:

1. to små par kan let blive værdiløse, hvis der kommer et par på bordet som forbedrer et højere par hos modstanderen til 2 par (det kaldes “counterfeiting”)
2. små suited connectors laver små straights, så de kan somme tider slås af en bedre straight. En straight med JT (som bruger begge kort) kan ikke slås af en højere straight
3. en flush med små suited connectors kan somme tider slås af en højere flush. Det sker sjældnere for JTs end for 65s

Og husk så at straightmulighederne er rigtigt tynde med 23s – den tager vi som tommelfingerregel:

Tommelfinger-regel #10:

“32s er en skodhånd. 43s er ikke meget bedre. 54s er det laveste bud på en spilbar suited connector.”

God fornøjelse med de suited connectors og held og lykke ved bordene.

Texaspoker.dk indeholdt oprindeligt et velbesøgt pokerforum, hvor mange af brugerne tog sig tid til at hjælpe hinanden med spørgsmål omkring deres spil og ikke mindst til at skrive vejledende artikler, som denne, der er skrevet af brugeren Crockett tilbage i 2008.