World Series Of Poker – WSOP

wsop

Der findes ikke noget internationalt pokerforbund, som har den den samme pondus som normale verdensforbud inden for idræt har det (FIFA eller lignende).

Derfor findes der heller ikke noget officielt verdensmesterskab, som man kender det fra de fleste sportsgrene. Det tætteste poker verdenen kommer på et sådant er WSOP – World Series Of Poker.

WSOP afholdes hvert år i spillebyen over dem alle – Las Vegas, og hvert år tiltrækker det flere og flere spillere og andre interesserede. Herunder kan du læse historien om WSOP.

(artiklen fortsættes længere nede…)

Kvalificér dig til WSOP hos disse pokersites

  • Fordele hos 888poker

  • Hos 888poker får du:

  • Populære spil

    • live casino
    • Blackjack
  • Fordele hos Bwin Poker

  • Hos Bwin Poker får du:

  • Populære spil

    • live casino
    • Blackjack
  • Fordele hos Bet365.dk

  • Hos Bet365.dk får du:

  • Populære spil

    • live casino
    • Blackjack
  • Fordele hos Unibet.dk

  • Hos Unibet.dk får du:

  • Populære spil

    • live casino
    • Blackjack
  • Fordele hos Betfair.dk

  • Hos Betfair.dk får du:

  • Populære spil

    • live casino
    • Blackjack

(…)

 

Den spæde begyndelse

Vi skulle sjovt nok forholdsvist langt op i historien, inden nogen fik den idé at samle en flok af de mest berømte pokerspillere, og se hvem, der egentlig var den bedste af dem alle.

Da det endelig skete i 1969, var det heller ikke i Las Vegas, men i Reno. Bag arrangementet stod Tom Moore, som var medejer af Holiday Hotel i Reno og Vic Vickrey, som var en af datidens gambling insidere og havde store visioner.

Med ved bordene sad nogle af pokerens største koryfæer, som Jimmy “The Greek” Snyder, Thomas “Amarillo Slim” Preston, Doyle Brunson og måske vigtigst af dem alle på det tidspunkt, Benny Binion.

For da Moore afviste at gentage arrangementet året efter, var det netop Binion, der greb muligheden og i 1970 samlede han nogle af de bedste spillere på sit Horseshoe Casino i Las Vegas. At Binion havde store visioner for sit projekt blev afspejlet i navnet: World Series of Poker.

Den første udgave af Binions nye projekt var dog ingen ubetinget succes på selve pokerfronten. Blot syv spillere deltog, og “mesterskabet” havde endnu ikke form af en decideret turnering. I stedet blev der spillet cash games i en række forskellige pokervarianter, og Johnny Moss blev valgt af de øvrige spillere som den bedste spiller.

Binions casino tjente et beskedent beløb i form af rake, men det var Jimmy “The Greek” Snyders utrættelige PR-arbejde i forbindelse med arrangementet, der gjorde det helt store udslag. Pressen havde ikke haft den helt store interesse, men takket være Snyder kunne man læse om World Series of Poker i aviser over hele USA, og pludselig var Binion’s Horseshoe Casino blevet et kendt navn i hele landet.

Det griber om sig

Man skal som bekendt smede mens jernet er varmt, og Benny Binion, var ikke sen til at opfange potentialet i det han havde startet. Dog kunne han også se, at der skulle ændres lidt på konceptet. Anden udgave af WSOP blev spillet som en freeze-out turnering, som vi kender den i dag. Seks spillere betalte de $5.000, der skulle til men resultatet blev det samme. Johnny Moss genvandt sin titel og de $30.000, der fulgte med.

I 1972 skiftede WSOP titlen ejermand, og det var bestemt heller ikke noget, der skadede turneringen i den brede befolknings opfattelse. Vinderen blev den legendariske gambler Thomas “Amarillo Slim” Preston, og han tog sin store personlige triumf (I et felt på otte deltagere) med sig på “turné”. Han var med i de store talk shows, og fik i det hele taget brugt sin store personlighed og sine talegaver til at promovere såvel sig selv som WSOP.

Allerede året efter blev WSOP sendt på TV for første gang, og seerne kunne på CBS Sport følge med, da Walter “Puggy” Pearson vandt titlen foran et felt, der nu var vokset til 13 spillere. 1973 var også det første år, hvor WSOP bestod af mere end en enkel turnering. Udover Main Event blev der afholdt turneringer i Razz, 2-7 Draw, 7 Card Stud og endnu en Texas hold ‘em turnering med mindre buy-in. Pearson vandt desuden to af disse events.

Legendernes tid

Johnny Moss sikrede sin tredje og sidste WSOP Main Event-titel i 1974 – en rekord, som endnu ikke er overgået. Dermed er Moss’ navn slået fast i pokerhistorien som et af de helt store, og med størrelsen på nutidens WSOP-felter er det usandsynligt at hans tre titler nogensinde bliver overgået.

Doyle Brunson gjorde antræk til det, da han vandt i 1976 og 1977, men på trods af i alt 10 WSOP-sejre – den sidste i 2005 – blev det ved de to til Main Event, inden “Texas Dolly” officielt indstillede karrieren efter 2018-udgaven af WSOP.

Stu “The Kid” Ungar vandt to titler i 1980 og 1981, og han nåede at tilføje en tredje foran 312 spillere i 1997. Han døde året efter, så det blev aldrig til et fjerde. I mellemtiden var Johnny “Orient Express” Chan blevet den fjerde og indtil nu sidste spiller til at vinde to titler, da han vandt i 1987 og 1988 – den sidste af de to udødeliggjort i filmen “Rounders”.

I det hele taget var det pokerens store navne, der prægede de første årtier, og med undtagelse af to har samtlige WSOP Main Event-vindere fra 1970erne og 80erne fundet vej til pokerens Hall of Fame. Fra 1990 og frem har kun tre WSOP-vindere (Dan Harrington, Scotty Nguyen og Carlos Mortensen) fundet plads her.

Måske var det også et af symptomerne, som i slutningen af 90’erne og starten af det nye årtusinde fik turneringens kritikere til at sige at dens bedste dage forlængst var overstået. Det på trods af at førstepræmien ramte $1 mio. i 1991 og deltagerantallet kun var vokset år for år gennem 90’erne. I 1999 var der 393 deltagere.

BOOM!

Men i samme periode begyndte en stabil internetforbindelse at blive hvermandseje, og i hælene på det fulgte uundgåeligt websites, hvor der kunne gambles på flere måder, og selvfølgelig var der også plads til poker på nettet. Der skulle ikke gå lang tid, før internetpoker eksploderede, personificeret af Chris Moneymaker – en ganske almindelig revisor fra Tennessee med en interesse for hyggepoker.

I stedet for at betale $10.000 havde Moneymaker kvalificeret sig til Main Event i 2003-udgaven af WSOP via en $86 satellitturnering på PokerStars, og der var nok ikke mange, der havde set ham som vinderen af de $2,5 mio. der var på højkant til vinderen.

Men veteranen Sam Farha sendte selv sine chips til midten med pocket knægte, efter at Moneymaker havde floppet to par med 5d4s, og der var ingen hjælp til Farha på hverken turn eller river. Sensationen var en kendsgerning.

Det blev startskuddet på en vanvittig vækst – bårde for WSOP og for poker generelt. Alle ville være den næste Chris Moneymaker. De bedste pokerspillere blev pludselig berømtheder og berømtheder ville være pokerspillere.

Det kunne i høj grad ses på deltagerantallet i årene efter, hvor WSOP i øvrigt også flyttede fra Binions til RIO Casino & Hotel. Moneymaker endte øverst af 839 spillere, mens Greg Raymer skulle have sorteret hele 2.575 spillere fra, inden han kunne indkassere de $5 mio., der var på højkant i 2004.

I 2005 vandt Joe Hachem $7,5 mio foran et felt på 5.619 spillere og i 2006 var det Jamie Gold, der kunne inkassere WSOP-historiens hidtil største præmie på $12,5 mio foran WSOP-historiens hidtil største felt på 8.773 spillere.

November Nine og Peter Eastgate

I et forsøg på dels at skabe mere hype omkring afslutningen på turneringen og dels at give sportskanalen ESPN mulighed for at vise mere af WSOP før den endelige vinder blev kendt, besluttede man i 2008 at udsætte finalebordet for Main Event til efteråret. Det blev kendt som November Nine, selvom det i både 2012 og 2016 blev spillet i oktober.

Det blev en stor kommerciel succes, men nogle kritikere mente, at turneringen mistede en del af sin sjæl for ussel mammon. ESPN kom i øvrigt i vælten, da deres resultat-ticker i bunden af TV-skærmen viste resultatet af turneringen længe før det blev sendt.

WSOP 2008 blev i øvrigt også den mest interessante set med danske øjne. Det var nemlig det år Peter Eastgate tog titlen, hovedpræmien på over $9 mio. og med sine knap 23 år i samme omgang tog Phil Hellmuth’s rekord som den yngste WSOP Main Event vinder. Han fik dog kun lov til at beholde den i et år, før Joe Cada overtog rekorden en uges tid før sin 22-års fødselsdag.

WSOP beholdt November Nine-formatet indtil 2017, da en ny TV-aftale sendte finalebordet tilbage i slutningen af resten af turneringen, hvor mange spillere og fans, trods alt mente at det hører til.

Sådan kommer du med til World Series Of Poker!

Selv om pokerboomet fra midten af 2000’erne er overstået, så lever WSOP i bedste velgående. De 7.874 deltagere ved Main Event i 2018 var det højeste antal i 12 år og de i alt 79 events havde sammenlagt 123.865 tilmeldinger, selv om mange af dem naturligvis er gengangere.

Buy in til WSOP Main Event er en kostbar affære, men heldigvis kan man kvalificere sig ved en adgangsgivende satellit-turnering, ligesom der også er mange mindre events, med lavere buy-ins. 2018-programmet indeholdt otte forskellige events med buy-ins på mindre end $1.000 de billigste buy-ins var på bare $365.

Som almindelig dødelig har man faktisk gode muligheder for at kvalificere sig til WSOP på denne måde. Verdensmesteren fra 2003, Chris Moneymaker er som nævnt et glimrende eksempel.

Mange online pokersites har kvalifikationsturneringer, men nogle ganske få har nærmest specialiseret sig i at sende håbefulde pokerspillere til Las Vegas.

Er du én af dem som ønsker at prøve kræfter med de allerstørste stjerner ved World Series Of Poker, men ikke har de fornødne $10.000, det koster at være med, anbefaler vi at holde øje med fx. PokerStars, hvorfra man kan kvalificere sig til Main Event for så lille et beløb som $1.

Held og lykke med kvalifikationen og god vind ved WSOP-bordene, når du kommer dertil…

World Series Of Poker – WSOP
Giv din vurdering