Følgende artikel tager udgangspunkt i mine oplevelser under European Poker Challenge 2006 (EPC).
En turnering, der med sine 600 deltagere og et buy in på €200, havde en førstepræmie på omkring en kvart million danske kroner. Min egen deltagelse kom ikke til at vare så længe, som jeg havde håbet, men de 5 timer bød alligevel på flere interessante situationer.
Af Crasha
Arrangementet
Sammen med Kim Birch og Jonas Esbo var jeg 24.-26. marts til EPC i Grebbestad i Sverige. Turen var tænkt som god lir, da jeg var i særdeles godt selskab. Men mest af alt var jeg nu indstillet på at lave et godt resultat, da dagsformen var helt i top.
Da vi efter en 3 timers tur i båd og lidt længere tid i bil ankommer til Grebbestad, når vi ikke engang at tjekke ind på hotellet, før vi bedes indtage vores respektive pladser. Lokationen er en stor sportshal som i og for sig udgør en udmærket ramme for den store turnering. I og for sig! Efter min smag befandt vi os lige en anelse for langt væk fra alting, og der var ikke mulighed for nogen form for adspredelse bortset fra de mange cash games der hurtigt kom op at køre, efterhånden som folk røg ud af turneringen.
Udenfor frøs det vel en 5 grader, og i det hele taget var vi i mange henseender kommet lidt skævt ind på turneringen.
En blandet landhandel – og en skraldespand
Jeg bliver placeret ved bord 54, og efter lidt søgen finder jeg det nede i bunden af hallen. Her sidder de første 5 svenskere.
Vi hilser høfligt, som man nu bør. Ved bordet sidder en kvinde i 24h Poker-gejlet tøj, et par "udenlandssvenskere" samt en meget højlydt svensker, ligeledes i 24h tøj, der da også med det samme fortæller mig, at jeg ligner en eller anden svensk pokerspiller. Nuvel nuvel, en god én af slagsen. Og så er det i øvrigt primært mine øjne, der ligner.
Jeg smiler på de tidspunkter, hvor jeg vurderer, det forventes af mig – emnet er ikke synderligt interessant, og desuden er det utroligt svært at forstå, hvad han siger. Til at starte med forekommer dette indfald meget befriende, så man i det mindste slipper for at sidde og kigge ud i luften, mens englene flyver gennem rummet. De sidste par spillere finder deres pladser og startskuddet går.
Da jeg får usandsynligt dårlige kort den første times tid, har jeg rigelig mulighed for blot at sidde og studere de andre spillere, som jeg noterer mig er forholdsvis tighte – med undtagelse af den her Marcel Luske type, der ufortrødent og meget højlydt ævler videre. Dog er spillerne meget forskellige indenfor denne overordnede betegnelse.
Jeg finder hurtigt bordets calling station, og denne er sammen med snakkemaskinen klart den der skiller sig mest markant ud. Den evigt talende svensker foregiver at være maniac, og trash-talker det bedste han har lært .. hvilket dog hurtigt bliver et meget gennemsigtigt set-up. Midt i al snakken er han utroligt fokuseret på spillet og langt fra en maniac i klassisk forstand. En LAG.
I perioder er han ganske sjov, i andre yderst belastende. Han får taget et par pots ned, får vist et par bluffs, ryger ned på halv stack, kommer hurtigt op igen. Egentlig en meget interessant spiller, men også en spillertype som generelt vil have en tendens til at lave et skæbnesvangert dumt move og ryge på dette.
Han taler i øvrigt ivrigt om sine oplevelser til diverse turneringer, om hans erfaringer med at spille med den og den kendte spiller. I sandhed en verdensmand, men dette må for såvidt betragtes som en taktisk bommert, da hans behov for at hævde sig selv er i konflikt med det image, han forsøger at skabe sig.
Strategiske overvejelser
Ud over par 2 i allerførste hånd (som i øvrigt indbringer mig en lille pot) får jeg kun KT som den næstbedste hånd før første pause (2 timer). Skuffende.
Jeg indstiller mig alene af denne grund til at spille lidt mere "risikabelt" – forstået sådan, at jeg nu er villig til at basere mit spil på moves og reads frem for at vente på de rette kort i de rette situationer. Oprindeligt var planen ellers at lægge ud med at spille tight, for efterhånden at markere mig i den udstrækning spillerne, kortene og eventuelle reads kunne bære det.
Med de kort, jeg havde fået hidtil -og måske ville fortsætte med at få – samt typen af modstandere: TAGs (tight / aggressive spillere), en callingstation samt en LAG (loose / aggressive) spiller ved mit bord – var der ikke så meget tale om et valg, men om en bidende nødvendighed. Radikale ændringer var påkrævet!
Jeg havde naturligvis fået et tight image, som er ideelt at begynde at bruge aktivt på dette tidspunkt. Dette var dog problematisk i forhold til callingstationen samt LAG spilleren, der havde position på mig – og som i øvrigt blot blev mere aggressiv med en tight spiller som undertegnede i blinds.
På dette tidspunkt har jeg 8800 chips, hvor vi startede med 10.000 – jeg havde nu valgt den risikable tilgang til spillet. Et offer, der enten ville munde ud i en god stack eller et tidligt farewell.
De første par handsker kommer ind over
Kort efter pausen får jeg AJo i midterposition (vi spiller 8 mands borde) og er egentlig sikker på, at et af følgende scenarier vil udspille sig:
1) Mr. LAG re-raiser mig, fordi han tror, jeg er weak (jeg har virkelig ikke spillet mange hænder på dette tidspunkt)
2) Jeg tager blinds ned. Ingen af de 2 scenarier udspiller sig. I stedet får jeg et call af en TAG på CO samt af den kvindelige TAG i BB, som er nede på 3K efter at have fået et hårdt slag af vores "maniac" (hun taber her med A9 imod AK, hvor boardet hedder: AAK88).
Floppet er x, T, Q, intet farvetræk. BB går prompte all in, og jeg må lægge mig. Den anden spiller i potten caller efter noget betænkningstid. Han viser KQ og BB ryger ud med AT. Jeg taber kun de 3 X BB, jeg har raiset med pre, men ikke desto mindre begynder det nu at gøre ondt, og jeg har vel 5-6.000 chips.
Jeg har nu 3 timer inde i turneringen endnu ikke vist en hånd op, og ej heller fået lov/magtet at folde mig ud på de skrå brædder. Nu samler jeg så TT op i SB, og aldrig har en hånd som denne set bedre ud. Jeg sad og rystede af iver for at pløkke kanonen af, men ikke desto mindre raiser en ret tør spiller (forholdsvis tight, men mere caller end better) til de traditionelle 3 X BB i tidlig middle position. Der foldes til mig, og jeg går prompte all in.
Dette sætter virkelig hjernecellerne i gang hos vores svenske ven, der vel tænker i 3 minutter, før han caller med … 22! Småkag´! Og far er tilbage i spillet med 11-12.000. Det undrer mig virkelig, at han ikke gav mig mere kredit… verdens mest tighte spiller… eller i det mindste den mest tighte dansker, han må ha set! Men JA TAK.
En ny hånd
Der går omkring en rundes tid, og jeg får tildelt AQs i early postion. Jeg raiser 3 X BB og får et call af det, der allermest minder om en callingstation i SB (ikke traditionel CS, men dog ret loose/passiv). Det gyldne flop A22 daler ned fra himlen. Ja tak! Han checker til mig, og jeg tillader mig selv en sjælden gang sløv-spil og checker i baghånd. Turn kommer med en ligegyldig 6´er, men giver dog et potentielt flushtræk i spar (jeg sidder med hjerter).
Han better 1000, og her tillader jeg atter mig selv at slowplay´e i form af et call. Grund: Jeg går ud fra, at han: 1) simpelthen prøver at bluffe, UDELUKKENDE af den grund, at han tror, han kan vippe mig af selv med ret gode hænder, 2) han trækker til 3 outs i form af sin kicker. river 8 (ingen spar). Han better nu 2.000, hvilket gør mig noget mistænksom, og jeg vælger blot at calle ham. Mulighed nummer 2 var korrekt. Han trak til 3 outs – og ramte sin 8 ´er. Ærgerligt, men jeg havde selv, helt bevidst, valgt at acceptere denne risiko.
Jeg siger: "you got very lucky on that river," og indvilger i at stille de andres nysgerrighed ved at afsløre min egen hånd (dette mener jeg vil kunne styrke mit tighte image og give mig gode muligheder for at bluffe senere). Dette får én til at sige, at jeg var meget uheldig, hvortil jeg svarer, at jeg blot kunne have spillet den mere aggressivt (som jeg også vil gøre i 8 ud af 10 tilfælde). Dette får vinderen af potten til at sige, at jeg ikke havde fået ham ud lige meget, hvordan jeg havde spillet den. Det vælger jeg, ikke mindst pga. mit read på ham, at tro på. Jeg tog en chance, og han ramte. Fred være med det.
Denne ret store pot bringer mig atter ned på 5-6.000, og med A2o i middle position beslutter jeg mig for at lade mit image være min følgesvend, når nu kortene absolut ikke er det. Jeg raiser 3 X BB (1.200) og får et call af en TAG i BB. Flop er noget i retning af T73, og min modspiller better ud i mig. Prompte går jeg all in, og han vælger at drysse efter meget kort tænkepause.
Hvorfor all in? Jeg var 100 % sikker på, at han ikke ville bette ud i mig med et set. Med et PP over 10 ville han ha re-raiset mig preflop, og denne type spiller vil aldrig være villig til at satse lidt over halvdelen af sin stack i denne situation med hænder så stærke som KT. Jeg sætter ham på et mellem PP eller rent bluff. Han lægger sig, og jeg vinder en utroligt vigtig pot (ikke mindst psykologisk). Jeg ligger nu på omkring 7.000. Hidtil har min stack size i den grad været præget af både op og nedture.
Deadmans hand
Deadmans hand er ikke A8, men derimod 45s! Blinds 200/400. I min sidste hånd udspillede sig et scenarie, der gør, at jeg ret hurtigt efter mit exit kunne mane ro i sindet i den tro, at jeg ikke selv lavede en fejl. Faktisk mener jeg, jeg spillede hånden fint, og jeg vil gøre det samme næste gang en lignende situation opstår.
For første gang i rigtig lang tid får vi etableret en god gammeldags "family pot." To limpere, jeg completer med 45 i ruder i SB, og BB checker. Flop AT4, 2 i mit suit. Jeg checker (med henblik på et eventuelt check-raise all in), BB checker, det samme gør første limper, og knappen better ca. 3/4 pot.
Yes, det scenarie jeg ønskede mig finder sted lige for øjnene af mig. Hvad kan knappen have callet med preflop, som styrkes væsentligt på dette flop? 44? Måske, men jeg har trods alt den sidste 4´er, hvilket mindsker sandsynligheden væsentligt. Dette overbeviser mig om, at knappen rent faktisk er ude i et stone cold bluff. Optimal situation. Jeg rykker all in. BB folder, første limper caller prompte!! Hvad kan HAN have?? Er han limpet ind på TT?? AT?
Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, hvad han ellers kan have og stopper med at gætte. Han har det værst tænkelige: A4o, hvilket vil sige, at det der KUNNE have været en 50/50 med mig som svag favorit imod et enkelt par (idet jeg har ramt par + flushdraw), er nu en 35/65 i modspillerens favør. Jeg rammer ikke på turn og river og er dermed ude, da denne spiller har mig rigelig dækket.
Ræsonnement
Blev jeg taget med fingrene i kagedåsen? Det kan man sige, og jeg var da ikke specielt stolt af at vise min hånd, men jeg synes ikke, at der er noget at sætte en finger på i mit spil. At min modspiller vælger at limpe med A4 (hvem sagde Mr. AnyAce?) er svært at forudsige, og mest af alt er det dårlig poker fra hans side. I dette tilfælde blev han i rigt mål belønnet for sit spil, men god poker er det altså ikke.
Nu plejer jeg dog at fokusere på mit eget spil fremfor på modstandernes, og denne situation er ikke nogen undtagelse. Min sidste tanke omkring turneringen (som faldt meget hurtigt efter mit exit) var, at jeg var ovenud tilfreds med mit eget spil. Herefter forsvandt jeg ind i cash game slummets syndige tåger.
I sandhed var der koldt i Sverige i netop disse dage.