DaMuppet mødte Jan V. Sørensen. Jan V. Sørensen er i dag 45 år og har spillet poker i snart 30 år. Jan V. Sørensen er desuden i dag Danmarks mest vindende pokerspiller i WSOP regi med 2 armbånd i henholdsvis PL Omaha i 2002 og 7 Card Stud i 2005.
Af DaMuppet
DaMuppet mødte Jan V. i baren på Tony’s til en snak om løst og fast.
DaMuppet: Hva skal vi ha´ Jan? 2 Classic?
Jan V.: Jo tak muppet, gamle dreng…
DaMuppet: Spiller du stadig fodbold? Du har spillet i OB ikke?
Jan V.: Jo blandt andet. Jeg har jo spillet på kontrakt i omkring 20 år i Odense i B1909, OKS og OB. Jeg spillede i angrebet og scorede vel omkring 25 mål i 50 kampe. Desværre kunne knæene ikke holde, og jeg nåede at blive opereret 3 gange.
DaMuppet: Og så startede du med poker?
Jan V.: Hehe, nej det har jeg sgu spillet siden sidst i 70’erne, blandt andet sammen med min gamle ven Ebbe her.
Ebbe er en ældre herre, der kommer over for at lytte lidt med og hyggesnakke med sin gamle kortkammerat Jan V.
Jan V.: Vi startede jo på værtshusene her i Odense i gamle dage – kan du huske det, Ebbe? Der var en 4-5 værtshuse, hvor vi kunne spille lidt 5 korts poker, og vi tog rundt og spillede på dem alle sammen, hvor man nu vidste, der blev spillet.
Men det hele tog rigtig fart, da jeg i 1990 tog til Vegas og spillede cash game derovre ved 7 card stud bordene. Der var sgu rigtig mange rigmænd osv., der ikke rigtig vidste noget om spillet – og det var dér rullen blev opbygget. Nu er jeg i Vegas ca. 6 måneder hvert år og spille kort, og det andet ½ år hjemme og slappe af. Der spiller jeg slet ikke kort. Kun lidt for at hygge mig med vennerne.
DaMuppet: Så det er mest cash game du spiller?
Jan V.: Altså, det har det været førhen, men nu bliver jeg efterhånden nødt til at skifte stil og satse mere på turneringer. Alle de dårlige spillere spillede cash game førhen, og det var der, pengene kunne hentes. Men det er jo de store turneringer der er fremme i medierne, og derfor det mest populære. Så nu er alle de døde penge i turneringerne. Altså internetspillerne, forretningsfolkene osv. som ikke har erfaringen og evnerne. Derfor vil jeg satse på at spille 10-15 af de store texas holdem turneringer på årsbasis.
DaMuppet: Når så du forhåbentlig i nogle af turneringerne når rigtig langt, hvad er så taktikken? Bare sådan mellem os 2 du ved…
Jan V.: Altså Muppet… når vi er tæt på final table, så er der jo ikke noget, der hedder matematik. Selvom jeg ved, I unge er så glade for den… Men matematikken er ligegyldig på det her tidspunkt, fordi hver eneste beslutning, du tager, kan komme til at koste dig brikker (chips, red.) Så man skal spille bordet, dvs. reads, positioner, dybde i stakkene osv. Det er beslutningen, der er vigtige, ikke dine odds. Og jeg har vel spillet omkring 50 final tables i de store turneringer.
DaMuppet: Med succes?
Jan V.: Jeg har været heads up 20 gange og har vundet de 19! Så det er jeg pænt tilfreds med.
(Her bryder Ebbe ind… han har set, at DaMuppet har skrevet 25 mål for OB, og det mener Ebbe ikke er helt rigtigt. Det nærmer sig de 30. Så skulle det være på sin plads!). Men Jan V. mener ikke, han vil diskutere det med en mand, der går med på et raise, i den turnering der lige er blevet spillet, med K5… ”årrhh hold da kæft” lyder det fra Ebbe…og dermed er den sag lukket!)
DaMuppet: Nu har du jo mest spillet 7 card stud. Hvad ser du som den største forskel på 7 card stud og texas holdem?
Jan V.: Det jeg godt kan lide ved 7 card er, at hvis du får et enkelt hårdt beat, er du ikke ude. Det har sikkert kostet mange brikker, men du har stadig nok til at spille med og spille din chance. I texas holdem har du mange gange kun den ene chance, når du er all in, og selv om du er kæmpefavorit, når du pusher, kan du blive ramt, og så er du ude!
Derfor er jeg mere til 7 card, fordi folk skal være umådeligt heldige, når jeg pusher! Og rammer de deres mirakel, er jeg stadig med – og næste gang er der ingen mirakler! Men igen, man må jo også se på det på den måde, at er der ikke dem, der opsøger mirakler og held i deres spil, var vi jo mange, der ikke ville være succesfulde. Det er jo deres skyld, vi kommer langt… Så selvfølgelig bander jeg det langt væk indeni mig selv, men jeg ved jo også godt, det er dem, vi lever af.
DaMuppet: Hvor har du dog ret.
Jan V.: Elementært kære Muppet, elementært…
DaMuppet: Jamen Jan, jeg vil sige tak for snakken… det var hyggeligt. Så er du er hjemme og slappe af nu?
Jan V.: Ja, jeg er lige ved at flytte lidt, og så skal jeg slappe lidt af og hygge mig herhjemme, inden jeg tager af sted mod WSOP her til sommer.
DaMuppet: Jamen lykke til derovre, jeg synes…. (igen må Ebbe se sig nødsaget til at bryde ind med en vigtig meddelelse):
”Du skal sgu’t med til det dér WSOP, du skal sgu da med mig op i sommerhuset og se VM i fo’bold!”
DaMuppet havde tidligere mødt Jan V. Sørensen i en pokerklub i Odense, hvor de efter lidt offline chat (en disciplin DaMuppet tilsyneladende også mestrer, red.) var blevet enige om at mødes til en god snak om poker. Snakken. Ja, det er den, du lige har læst nedfældet på skrift.
Men hvad skete der egentlig senere?
Jan V. så på DaMuppet og skulle lige til at lægge an til det obligatoriske afskedsritual imellem 2 personer med respekt for hinanden. Men DaMuppet nåede at afbryde: ”Jeg nægter at tage hjem til MartinPils “The Mouth”. Han sidder uden tvivl derhjemme og skaber sig over bad beats på Cryptologic (tidligere poker netværk, der nu er lukket ned, red. Texaspoker.dk), mens han bander 2 og 3 outere lige lukt i helvede. Det gider jeg simpelthen ikke hjem til! Hvad siger du til at dele en flaske Whisky, Jan?”
Og det gjorde de så.