Annonce. Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+. Vilkår og betingelser gælder.


Texaspoker.dk » Annie Duke

Annie Duke

Annie Duke

Annie Duke er den mest vindende kvindelige spiller ved WSOP gennem tiden.

Alt hvad hun ved om poker, har hun lært af sin bror, Howard Lederer. Han startede med at give hende en liste over starthænder, og 4 år senere begyndte han for alvor på at udvikle hende som pokerspiller.

Hun var kort forinden droppet ud af sin kandidat-uddannelse i kognitiv psykologi, for at gøre karriere som professionel pokerspiller. Og som hun selv siger: “Howard gjorde mig til en vindende pokerspiller fra starten.”

Gravid succes

Under sin uddannelse var det nødvendigt med en god forståelse for sandsynlighed og statistik, og den forståelse har hjulpet hende meget i poker. Også hendes 4 børn har hjulpet hende til at tage vare om de følelsesmæssige udsving i spillet. Det har også lært hende, at der er vigtigere ting i livet end store pots.

Ikke desto mindre resulterede følelserne under hendes sidste graviditet i, at hun mistede næsten hele sin bankroll. Hun spillede på tidspunkter, hvor hun ikke var oplagt – og dem er der jo mange af under en graviditet. Til WSOP i 2000 blev hun nummer 10, på trods af at hun var gravid i 9. måned!

Kampen mod Howard

Hun startede med at spille cashgames, men da hendes bror så hvor god, hun var, opfordrede han hende til at deltage i $ 1.500 fixed limit eventet til WSOP i 1994. Da hun blev nummer 13, foreslog han hende at deltage i endnu et event. Denne gang var det et $2500 fixed limit event. Her blev hun nummer 2.

Det mest mindeværdige øjeblik i hendes pokerkarriere, var dog ved det store WSOP no limit mesterskab, som Annie havde vundet adgang til via en supersatellit. Tilfældigvis blev hun seated ved samme bord som hendes bror.

“Halvvejs inde i den første dag kæmpede Howard med kun $6000 foran sig. Jeg kiggede ned i min hånd og så AA. Jeg hævede til $ 800, og Howard gik all-in! Jeg callede, han viste AK og var ude… “

Hun kunne overhovedet ikke glæde sig over at have vundet hånden, da hendes bror (som hun skylder alt for sit pokerspil) havde spillet WSOP siden 1983. Med det samme Howard Lederer rejste sig fra bordet, brød hun ud i tårer..

I 2004 tog hun første pladsen ved WSOP i Omaha Hi/Lo split, samt 1. pladsen ved Five Star World Poker Classic i fixed limit texas holdem.

Annonce. Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+. Vilkår og betingelser gælder.