Men Nguyen blev født i Vietnam, og var vidne til at kommunisterne overtog Sydvietnam i 1975. I tre år levede han dér under omstændigheder han sammenligner med dem i Castros Cuba. Da havde han ikke overskud til at tænke på poker, men måtte fokusere på at klare sig fra den ene dag til den næste.
Livet var hårdt for den unge Men, og i 1978 flygtede han som 23-årig til Malaysia i en lille fiskerbåd sammen med adskillige landsmænd. Turen varede 5 lange dage, hvor han måtte overleve på et par håndfulde ris og en tår vand i ny og næ. Efter at have tilbragt et halvt år i Malaysia, tog han til Los Angeles, USA hvor han lever den dag i dag.
“Jeg ankom tomhændet og kunne ikke tale det mindste engelsk”, husker han. “Det var hårdt at leve. Jeg var flygtning”. Han begyndte med at arbejde som flyttemand for et møbelfirma for $10 om dagen. “Det var hårdt at leve af det, men jeg havde ikke noget valg”.
Et par år senere begyndte han at arbejde som maskinarbejder for $11 om dagen, og var blevet medejer af et mindre renseri. Det var på dette tidspunkt han begyndte at spille poker. “Jeg havde på det tidspunkt tre jobs”, siger han. “Jeg stod op kl. seks om morgenen og tog på arbejde som maskinarbejder. Kl. fire om eftermiddagen tog jeg så videre over til mit renseri. Efter jeg havde lukket butikken, tog jeg hjem og fik mig et bad, før jeg tog over til Bicycle Club for at spille stud”.
Men det var først da Men Nguyen tog med en ven til Las Vegas over en weekend, at han for alvor blev bidt af poker. Han observerede de professionelle spille $15/$30 Seven Card Stud før han så satte sig til bords med dem. “I mit hjemland plejede vi at spille Five Card stud – fire åbne, og et lukket kort. Let at læse modstanderen, og så spillede vi kun med 28 kort, es til otte”, siger han. “Dette spil var derfor meget nyt for mig, og jeg tabte $3200 den weekend. Det var dyre lærepenge”.
I de næste par år fortsatte Men Nguyen med disse dyre pokerlektioner. Han arbejdede i Los Angeles, og spillede poker på Bicycle Club i hverdagene. I weekenden tog han så til Las Vegas, ofte kom han først hjem til LA mandag morgen og tog så direkte på arbejde.
Han siger han har lært alt ved at observere andre spille. “Jeg er meget lærenem,” siger han, “alt hvad du kan vise mig, kan jeg lære”. Én ting han hurtigt lærte, var da han i 1985 satte sig til bords ved et Seven Card stud spil. I den første hånd fik han fuldt hus, og hans modstander blev bare ved med at raise ham.
Til sidst callede han bare, viste sit hus og begyndte at skrabe pengene til sig. Han måtte lige forklares at det var et hi/lo split spil – det havde han aldrig hørt om før. Han blev ved det samme bord hele weekenden, og tabte alle sine penge. Men uge efter uge blev han ved med at spille det samme spil, og efter seks uger mestrede han det.
Dette er et meget godt eksempel på Men “The Master” Nguyen. Få mestrer pokerspillet så godt som ham, men han har også betalt sine lærepenge for sin store viden. Lærepengene var dog betalt da han i 1990 indså at han tjente meget mere på sit pokerspil, end sine andre jobs tilsammen.
Han sagde sit regulære job op og solgte renseriet. “Det var her jeg begyndte som professionel pokerspiller. Jeg vandt så mange turneringer at jeg ikke havde tal på det”. Det var her omkring at Men Nguyen gav pokerlektioner til en fyr som begyndte at kalde ham The Master pga. hans evne til at mestre nye pokerspil bare ved at observere det. Han beholdt navnet, og det har hængt ved lige siden.
1996 var året hvor omverdenen fik øjnene op for Men Ngyuens evner. I WSOP fik han fire guldarmbånd, og en fjerdeplads i No-Limit mesterskabet. Hans resultater det år gav ham Card Players Player of the Year titel. Denne genvandt han i 2001, 2003 og senest her for en måned siden for hans bedrifter på pokerbordene i 2005.