Joe Beevers

Joe Beevers

Joe Beevers startede ud med at spille blackjack med sin far tilbage i 80erne. På det tidspunkt var der 23 casinoer i London-området. Familien Beevers klarede sig så godt, at Joe blev udelukket fra fire steder, og hans far fra hele 19.

Men det var blackjack der førte ham videre til poker. I starten af 90erne spillede han blackjack på et casino i Luton, ca. 30 km. uden for London. To af spillerne rejste sig op midt i et godt run, og han spurgte hvor de skulle hen. De fortalte at de skulle til en £10 pokerturnering, og foreslog ham at tage med. Han havde da en lille smule erfaring med poker, og følte egentlig han vidste hvordan det skulle spilles, så han tog med.

Efter at have folded de første par hænder, stødte han på én han syntes om. På dette tidspunkt havde han 350 chips ud af de 500 han var startet med. Èn spiller bettede 100 og en anden hævede til 500. “Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre,” husker Joe, “men jeg blev fortalt at jeg skulle lægge alle mine chips ind på midten, hvis jeg ville spille med.”

Det gjorde han så – og tabte. Han lavede et £10 rebuy, og fik dermed 500 chips yderligere at spille for. Da han fik de 500 gav han dem til vinderen af den forrige pot, og bad ham om 350 chips. Han troede at han skyldte ham 150 for den anden pot! Hele bordet brød ud i latter.

Efter hans første halvpinlige turnering spillede han nogle flere. Han opdagede hurtigt at det var de samme spillere der oftest vandt penge, og han begyndte at observere deres spil for at finde ud af hvad de gjorde rigtigt. Han observerede også de dårlige, for at finde ud af hvad de gjorde galt. Derudover begyndte han at læse pokerbøger, og inden længe endte han oftest i pengene!

Siden da har Joe Beevers haft utallige mindeværdige oplevelser ved pokerbordene. Heriblandt 1. pladser ved Master Classics of Poker i 1997(fixed limit), Grosvenor Grand Challenge I 2001(Pot Limit), British Open I 2002(Pot Limit), Poker Classics i 2003(pot limit) og ikke mindst ved Irish Open no limit mesterskabet 2003.

Det er gået godt for Joe som pokerspiller, og blot det at være med i The Hendon Mob understreger dette faktum(læs mere om The Hendon Mob under Barney Boatmans profil).

Udover poker holder Joe Beevers af det søde liv hvilket inkluderer at drikke champagne og køre i sin Porsche 911 med nummerpladen JOE 911. Han er en fokuseret , disciplinær og ekseptionelt tålmodig pokerspiller.

Joe Beevers
Giv din vurdering