Sam Farha er født i Libanon, hvor han i en tidlig alder viste talent for spil der involverede evner og sandsynlighed. Som teenager udmærkede han sig i Pool og noget så mærkværdigt som flippermaskiner og PacMan. Han lærte at tjene penge på alle tre spil, og vandt engang $5000 i et enkelt spil PacMan, mens hans succes på flippermaskinerne fik ham på forsiden af et Libanesisk magasin.
Sam tog til USA som teenager da borgerkrigen brød ud i hans hjemland. Han bosatte sig i Wichita, Kansas i 1977 og begyndte på Kansas Universitet. Med herfra tog han sig en uddannelse i forretnings-administration, og flyttede derefter til Houston, Texas for at arbejde for sin bror, som boede dér.
Sam Farha spillede sit første spil poker et år efter ankomsten til Houston. Han startede med at spille mod venner, og stakes blev højere og højere. På sin første tur til Vegas lavede han $2000 om til $7000, og hans spil blev gradvist bedre og bedre.
Efter fire år med masser af poker følte han sig god nok til at sige sit job op for at spille professionel poker på fuld tid. Det gjorde han i 1990, og han har ikke set sig tilbage siden.
Sam Farha er udpræget cash game spiller, hvorfor det heller ikke er meget, de fleste kender til denne spændende pokerspiller. Han er blandt de største No Limit Texas Hold’em cash game spillere, og ikke mindst Pot Limit Omaha. I 1996 vandt han tilmed et WSOP guldarmbånd i denne disciplin.
Han har lavet forfærdeligt mange penge på Pot Limit Omaha. Hans stil er ultra-aggressiv, hvorfor mange også finder ham ganske underholdende ved et pokerbord. Sammen med det faktum at han ER en storslået pokerspiller, var det nok også hans fremstående pokerstil, der gjorde at han blev inviteret med til det televiserede program High Stakes Poker.
Han har dog trods alt også gjort sig bemærket på turneringsscenen. Hans største resultat på denne konto var nok da han i 2003 blev nr. 2 i WSOP mesterskabet, og tog $1.3 millioner med derfra. Chris Moneymaker vandt som bekendt mesterskabet, men da PokerStars senere arrangerede en rematch mellem de to, var det Sam Farha der vandt. I 2005 kom han også i pengene ved WSOP.
Selvom Sam Farha ikke ryger, ses han for det meste ved bordene med en lykke-smøg i mundvigen. Når det kommer til dette, er han ganske overtroisk, og hvis han indkasserer et bad beat udskifter han gerne smøgen ud med en anden. Efter engang at have vundet adskillige gode pots i træk sagde han: “Jeg er så brændende varm at min smøg bliver antændt.” Det blev den dog ikke.