Daniel Negreanu kombinerer en aggressiv, men dog kontrolleret, spillestil med en unik sans for menneskelig adfærd. Han har fået al den succes han kunne drømme om.
Daniel Negreanu var udmærket klar over, at han aldrig ville blive professionel indenfor nogen sportsgren, så han tyede til poker for at stille sin trang til konkurrence. Turneringer spiller han ikke for pengene, men mere for udfordringen og fordi det simpelthen er sjovt. Det er cash-games der betaler regningerne for ham.
“Det er dér jeg går på arbejde” siger han. Det betyder dog ikke, at han ikke har succes med turneringerne – tværtimod. Faktisk vandt han det første World Series Of Poker event, han deltog i. Da var han blot 23 år, og sejren kom som et chok for ham. Ikke desto mindre trak han 1. pladser hjem ved de første 8 finaleborde, han nåede til i Vegas.
Hjemme i kælderen
Daniel Negreanu startede med at spille poker, da han blot var en lille knægt. I kælderen hjemme i Toronto, Canada, sad han ofte med sine venner og spillede alle mulige underlige former for poker, såsom Follow the Queen, Kings and Little Ones, Fiery Cross og Ponzai. Fra første spil var han bidt af at spille poker.
Hans karriere indenfor turneringspoker startede i hjembyen Toronto, hvor han indrømmer, at han var heldig at få succes. Han endte han nr. 5 ud af 60 spillere i den første turnering, han nogensinde deltog i.
Ingen chef, men…
En grund til, at karrieren som professionel pokerspiller appellerede, var friheden, der fulgte med. Han havde aldrig været glad for autoriteter, men ville gøre hvad han ville, når han ville! “Ingen chef, ingen deadlines, ingen hovedpine. Poker tilbyder mig den luksus”, siger han.
Daniel Negreanu medgiver, at poker kan være en hård profession til tider. Der er f.eks. op- og nedturene, som man konstant må leve og arbejde med. “Der er for mig at se intet valg”, siger han. “Man er nødt til at undgå følelser.”
Han har snart spillet poker i 15 år, og har derfor oplevet alt, hævder han – og der er derfor ikke noget, han ikke har lært at håndtere. “Jeg forholder mig til spillet som en forretning”, forklarer han. “Jeg forstår, at resultater i det korte løb er meningsløse. Jeg fokuserer kun på at træffe de rigtige beslutninger, og lader resultaterne arbejde for sig selv. Jeg ryger ikke helt op af opturene, og jeg forstår, at nedturene kun er midlertidige – jeg lader mig ikke rigtig påvirke af det”.
Det inkluderer at miste alt, hvilket Daniel har oplevet. “Hvis en pokerspiller fortæller dig, at han aldrig har mistet alt, spiller han enten meget små limits, ellers lyver han! Alle store pokerspillere har tabt det hele mindst én gang i sin karriere, og jeg er ikke anderledes”, indrømmer han. “Nøglen er at lære af oplevelsen og dermed vokse som pokerspiller.”
Vinderen Negreanu
Daniel Negreanu har vundet et utal af store turneringer inklusiv 1. pladser US Poker NL mesterskabet i 1999, LA Poker Classics, Omaha Hi/Lo split i 2002, WSOP FL i 2004 og mesterskabet på Plaza i NL holdem samme år. Desuden spiller han med i de højeste cash games – hans almindelige cash games ligger mellem $ 1.000 / $ 2.000 til $ 4.000 / $8.000 NL texas holdem.
I 2004 vandt han 2 beværkelsesværdige priser: WSOPs pris som “Årets Spiller”, og Cardplayer Magazine´s pris som “Årets Turneringsspiller.” Når man spørger ham, hvilken pris der betød mest, svarer han: “Det er svært at sige, for de betyder begge virkelig meget for mig på forskellige måder”.
WSOP titlen var noget, jeg fokuserede på og virkelig gik efter at vinde. Det var en fantastisk følelse at vinde efter en hård måneds poker. Den anden pris var anderledes, for jeg troede slet ikke i starten af året, at jeg havde en chance. Jeg havde allerede besluttet at deltage i de store cash games og derudover kun de store turneringer.
Midt på året gik det op for mig, at jeg faktisk havde muligheden for at vinde. Jeg førte det meste af vejen, men David Pham overtog føringen, da der kun var en turnering tilbage. Det eneste problem var, at jeg skulle igennem 376 spillere for at vinde. Jeg elsker dog presset, og med ryggen mod muren genvandt jeg ikke bare førstepladsen, men jeg vandt også turneringen og $ 1.8 millioner. Så begge priser er noget meget særligt, hvilket gør det helt umuligt at svare på, hvilken der betød mest.”
Negreanus spillestil
Daniel Negreanu er altid på udkig efter nye udfordringer. Han har udstedt The Big Poker Challenge, hvor hvem som helst kan udfordre ham i hvilket som helst af 9 udvalgte former for poker for beløb mellem $ 100.000 og $ 500.000. Indtil videre har 6 spillere taget udfordringen op, bl.a. Barry Greenstein.
Årsagerne til hans enorme succes er mange. Ud over at være kendt som en vildmand ved bordet, er han menneskekender. Hertil kommer hans aggressive og konkurrerende tilgang til poker. Hans aggressivitet kan let blive opfattet som om, han er højrøvet.
“For det meste tror jeg, at mit spil er underholdende for andre spillere, men der er altid dén ene fyr som hader min succes, og vælger at se det som rent held. Jeg kan slet ikke sige, hvor mange gange jeg har hørt: ´Den fyr er bare heldig’.”
En glad mand
David Negreanu er evigt smilende og en opmuntrende spiller, så ingen tvivl om at klart størstedelen af alle hans modspillere ser ham som en meget elskværdig person. Ja man kan næsten kalde ham Phil Hellmuths modsætning.
Daniel Negreanu er utvivlsomt én af vor tids største pokerspillere. Han kan derfor fortælle os alle en hel del om, hvordan poker skal spilles. På CardPlayer.com er der adskillige interessante artikler af ham. Her får du blot lige et enkelt råd med på vejen:
“Hold styr på dit eget og modstandernes spil, og spil ikke for lang tid af gangen.”