Annonce. Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+. Vilkår og betingelser gælder.


Texaspoker.dk » Isabelle Mercier

Isabelle Mercier

Isabelle Mercier

Isabelle Mercier har gang i en succesfuld pokerkarriere, men det ikke ligefrem den karriere hun havde set for sig selv da hun havde færdiggjort sit jurastudie på universitetet i Montreal. Efter et års arbejdserfaring inden for området i sit hjemland Canada, flyttede hun til Paris og begyndte på Sorbonne Universitet.

Som studiejob arbejdede hun i den verdenskendte pokerklub Aviation Club i Paris og hun blev hurtigt fascineret af poker. Hun begyndte snart selv at spille, og før hun vidste af det var den juridiske karriere fortid, og pokerkarrieren fremtiden.

Aviation Club som ligger midt i Paris åbnede i 1907 dørene for alle pokerinteresserede. Det er ét af de mest elegante og sofistikerede pokersteder i verden, og det var derfor rigtig spændende for den unge Isabelle da hun blev tilbudt jobbet som manager på stedet.

Hun holdt meget af jobbet, og gjorde det så godt at hun to gange blev nomineret til at blive årets ansatte ved European Poker Awards. Selvom hun var en stor succes som manager i Aviation Club, sagde hun til sidst jobbet op for at fokusere 100% på sin professionelle pokerkarriere. Det var et valg hun ikke kom til at fortryde.

Det tog ikke lang tid for Isabelle Mercier at gøre sig bemærket på den internationale scene. Hun kom på finalebordet i elleve store turneringer. 2 af dem mundede ud i 1. pladser, den første ved WPT Ladies Invitational og den anden i no-limit eventet ved EPT Grand Final i Monte Carlo. En sejr hvormed ingen længere kunne overse hendes store evner som pokerspiller.

Isabelle Mercier har efterhånden deltaget i rigtig mange WPTs, men også været vært i de første WPTs i Aviation Club. Det er dermed et varmt forhold hun har til denne turnering, og det var da også i en af disse at Mike Sexton gav hende øgenavnet Isabelle ‘No Mercy’, da hun ved Ladies Event i 2004 helt og aldeles dominerede finalebordet med en ultra-aggressiv stil.

Hun er medlem af Team Pokerstars, og rejser dermed rundt i hele verden og spiller med i de allerstørste turneringer – alt betalt. Hun er også blevet inviteret med til flere store turneringer såsom WPT Invitational på Commerce casino i LA, og WPT Championships i april – begge som resultat af hendes 1. plads ved WPT Ladies event.

Derudover blev hun også inviteret til den televiserede turnering British Poker Open, og ‘Tournament of Aces’ som er en televiseret fransk turnering bestående af fem kendte franskmænd, og én professionel pokerspiller – i dette tilfælde Isabelle Mercier.

Ja hun har helt sikkert gjort det rigtig godt på pokerscenen den elegante og ikke mindst intelligente Isabelle Mercier. Med sin charme og franske accent, har hun helt sikkert forført mange mænd ved bordene, men frøken No Mercy skal man ikke tage fejl af. Hun er en frygtindgydende pokerspiller.

Annonce. Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+. Vilkår og betingelser gælder.