José Rosenkrantz bliver kaldt “The Costa Rican Madman”, men til trods for dette er han en meget tilbagelænet og rolig pokerspiller med mere tålmodighed end de fleste. Han har nu trukket sig tilbage fra sin professionelle karriere som tøjfabrikant, og koncentrerer sig fuldt ud om sin pokerkarriere – som han dog stadig blot ser som en sjov hobby.
Han er medlem af “The Costa Rican Connection” som består af en gruppe fortrinlige mellemamerikanske pokerspillere. Et andet medlem af gruppen er Humberto Brenes, som han tilbage i 1985 startede en pokerklub sammen med i deres hjemby San Jose i Costa Rica.
Til at starte med var der kun få medlemmer, da interessen for poker i Costa Rica stadig var lille. Pokerspillere blev set på som narkohandlere, og den dag i dag har pokerspillet stadig ikke den accept det har i de fleste andre lande. De fleste af dem der dengang kom og spillede poker i klubben, er i dag mere eller mindre professionelle pokerspillere.
Det var en tur til Las Vegas med Humberto Brenes der for alvor gjorde noget ved Josés passion for poker. Her oplevede han for første gang spillet over dem alle, nemlig Texas Hold’em, og de bragte spillet med sig tilbage til klubben i Costa Rica. I dag har klubben ca. 80 faste spillere.
2003 var det største år i Josés pokerkarriere, da startede ud med at vi, da startede ud med at vinde WPT i hans hjemland, og senere på året blev nr. 2 i WPTs Champions Invitational Bellagio, Vegas. Året forinden tog han også førstepladsen ved World Poker Open, så på dette tidspunkt var han én af de allermest fremtrædende pokerspillere.
Selvom han har spillet poker siden han var 15 år, har han aldrig set sig selv som en professionel pokerspiller, da han aldrig har levet af sit pokerspil. Han har en separat pokerkonto hvor alle de penge han tjener på poker går ind på. Han ved at der er dårlige tider såvel som gode tider, så han sikrer, så han sikrer sig på denne måde at han altid kan spille alt den poker han lyster, og det er en hel del.
Tidligere deltog han kun i en eller to store internationale turneringer om året, men siden han trak sig tilbage som tøjfabrikant rejser han gerne rundt til en fem-seks stykker om året. Nogle gange tager han konen med, og når han føler hans fem døtre har brug for en ferie tager han også dem med.
Når han spiller de store turneringer, holder han sig altid til disse og langt væk fra alle de mange cash games der løber ved siden af. Disse kalder han for den mørke side af poker, da mange taber alle deres penge i disse, og samtidigt mister den koncentration man skulle have brugt på den oprindelige turnering.
Sammen med passion for spillet, siger José at disciplin er nøglen ti er nøglen til vindende pokerspil. “Fx ved jeg hvornår jeg skal folde mine kort, og derfor gør jeg det.” I Vegas er der mange der i teorien er ligeså gode spillere som ham. “Hvad de ikke har, er disciplin. Disciplin er alt hvad jeg behøver for at blive ved med at spille poker resten af mit liv,” siger han. Og det er præcist hvad han har tænkt sig at gøre.
Selvom José kan lyde som en stille og rolig spiller, skal man ikke lade sig snyde af hans afslappende og tålmodige fremtræden. Han bruger sin tålmodighed til at lade folk tro de kan løbe over ham, og slår så til når det rammer hårdest. Èn af mændende bag WPT, Vince Van Patten, har advaret hans kommende modstandere: “Lad ikke hans hvide smil snyde dig. Han er en poker piranha som altid leder efter frisk kød.”