Erik Seidel

Erik Seidel

Erik Seidel er måske mest kendt som ham, der tabte ved finalebordet i WSOP i 1988 – scenen er foreviget i blockbusterfilmen Rounders. Det er imidlertid ikke retfærdigt.

Erik Seidel fremstår som en påpasselig spiller ved første øjekast, men det er langt fra sandheden. Den samme person, der fremstår som meget mild og venlig, er samtidig en meget uforudsigelig pokerspiller.

“Jeg er ikke en stor fan af at vise mine kort til TV-seerne,” siger han. “Det afslører for meget af mit spil.” Før televiseret poker kunne Erik Seidel bryste sig med at have en af de mest uforudsigelige spillestile. “Jeg havde engang en ven,” husker Erik, “der kaldte mig for den mest tighte spiller overhovedet.” Et par måneder senere kaldte en anden af hans venner ham en maniac. “Han mente, at jeg var alt for aggressiv, og sagde at han ikke kunne forstå, hvordan jeg nogensinde kunne vinde.” Det blev Erik Seidel glad for at høre.

De modstridende citater indikerede, at han gjorde et godt stykke arbejde ved pokerbordene. Han er af den overbevisning, at forholdene ved hvert enkelt bord bør diktere, hvordan han spiller, og hvilken strategi han bruger.

Over de sidste mange år har Erik Seidel været blandt de allermest succesfulde pokerspillere. På Philhellmuth.com blev han kåret til den bedste all-round turneringsspiller i sæsonen 2002-03. Ydmyg, som han er, understreger han, at de mest succesfulde turneringsspillere ikke nødvendigvis er de bedste all-round spillere.

 

Opvækst på Manhattan

Erik Seidel har altid holdt af at spille forskellige spil, og på Manhatten hvor han er født og opvokset, har der altid været rig mulighed for dette. Før han begyndte på poker, rejste han verden rundt som professionel backgammonspiller i 8 år.

 

Backgammonturneringer var (og er) dog mindre og langt fra så profitable som i poker. Hans erfaringer i backgammon har dog været guld værd, når det kommer til pokerturneringer. Han ser også mange ligheder mellem de 2 spil. “Begge er ens med hensyn til at det ikke nødvendigvis er den bedste spiller der vinder hver gang,” forklarer han. “Der er både held og dygtighed i begge spil.”

 

Efter at have spillet både backgammon og poker professionelt, er han ikke i tvivl om, hvilket spil han holder mest af, nemlig poker. “Det er sjovere, og pengene er meget bedre.” Men poker har ikke altid været ‘lette penge’ for ham. Da han gik i high school, spillede han knap så profitabelt poker som nu. “Jeg var så dårlig,” indrømmer han, “at jeg blev slagtet hver uge, og så stoppede jeg simpelthen med at spille.”

 

Poker og aktier

Adskillige år senere blev Erik Seidel genintroduceret til poker i den eksklusive klub Mayfair, der ligger på Manhatten. “Poker var så populært dér, at på et tidspunkt blev den nærmest kendt som en pokerklub,” siger han. Han startede ud med at spiller NL texas holdem, og var så heldig, at hans modspillere var lige så uerfarne som ham. “Ellers ved jeg ikke, hvor hurtigt jeg havde forstået spillet.”

 

Samtidig med at han var ved at lære at spille ordentlig poker i Mayfair klubben, arbejdede han som børsmægler på Wall Street. Ligesom han ser ligheder mellem backgammon og poker, ser han ligheder mellem at spille poker og handle med aktier. Igen er både held og dygtighed involveret, men i modsætning til poker, er der mange folk på Wall Street der har fået sig et stort ry på at være heldige.

 

“I poker kan jeg ikke komme på mange, der har fået sig et stort ry, kun fordi de var heldige.”

 

To Vegas we go

Da Erik Seidel havde fået finpudset sit pokerspil, besluttede han sig for at flytte til Las Vegas med sin kone, hvor han ikke behøvede at rejse langt for at deltage i de store turneringer. Han elskede dog Manhatten og vidste ikke, om han ville komme til at savne det store æble for meget. Efter at have levet Vegas i nogle år begyndte han at holde meget af det.

 

Engang var han dedikeret cash game spiller, men nu fokuserer han al sin energi på turneringerne. “Til tider kan det være meget stressende,” indrømmer han. “De tager oftest en evighed, og presset på én stiger, når man nærmer sig finalebordet.” Det største pres, han føler på sine skuldre, er simpelthen at spille så godt, som han kan. “Jeg er virkelig skuffet når jeg forlader en turnering, velvidende at jeg ikke spillede så godt som jeg kunne.”

 

Seks bracelets

Måske er det denne vilje til at spille fejlfrit poker, der gør at Erik Seidel højst sandsynligt går over i historien som én af de største pokerspillere nogensinde. Allerede nu er han den stolte indehaver af 6 WSOP-sejre, dog ingen fra mesterskabet (Main Event). Det nærmeste han har været var i 1988, da han røg ud på en andenplads til Johnny Chan der dermed beholdt titlen, som han også vandt året forinden.

 

Nogle år senere fik han dog sin rematch mod ham – og vandt. I 1999 var han atter tæt på en efterhånden velfortjent WSOP mesterskabstitel, men måtte forlade turneringen på en 4. plads.

Erik Seidel
Giv din vurdering