Tony Ma har noget af en historie at fortælle!
Den 29. april 1975 var Tony 19 år, og i den Sydvietnamesiske flåde. Han var ude på havet da han hørte at Sydvietnam havde overgivet sig, og kaptajnen beordrede at de skulle forsætte længere ud på havet. Hele besætningen vendte aldrig tilbage til Vietnam, men endte i stedet på Filipinerne. “Vi var alle nødt til at efterlade vores familie,” husker han. “Det var en meget hård tid!”
Fra Filipinerne flyttede han til Bristol, Connecticut. I 1985 flyttede han videre til Californien, og det var hér han blev introduceret til casinoverdenen. Tony Ma begyndte at spille Pai Gow og Domino, men fandt hurtigt ud af, at han ikke var særlig god til det, og opgav det. Årene var begyndt at løbe op, og han vidste, han måtte forsørge sin familie. Derfor stoppede han med at spille, og tog i stedet et hårdt job da han ikke havde nogle specielle kvalifikationer.
Et års tid efter vendte han tilbage til casinoerne med et håb om “bare” at lave $100 om dagen. Dette var første gang, han lagde mærke til poker, og han blev draget af spillet med det samme. Han spillede dog ikke, men observerede blot. “Mens jeg stod og så på spillet, kom der en tanke til mig,” husker han. “Det var som om et lyn slog ned i hovedet på mig. Jeg følte, jeg lige havde modtaget en besked, og jeg var så glad. Det var et mirakel: Spil poker.”
Han gik hjem den aften og sagde til sin kone, at han vidste hvad han ville lave, og at hun skulle give ham nogle penge. Han sagde, det var meningen, at han skulle spille poker. Og hun troede på ham – næste dag forlod han casinoet med $5.000 på lommen.
Tony Ma var en vindende pokerspiller fra dag 1. Han startede med at spille Small Stakes, og vandt pænt hver dag, hvormed han indfriede sit mål om at lave $100 om dagen. Jo mere han spillede, jo mere lærte han. Nu havde han ikke længere besvær med at forsørge sin famlie.
I 1994 blev han for første gang introduceret til turneringer på LAs Commerce Casino, der udelukkende har poker på programmet. I den første turnering, han spillede blev han nummer 6 ud af mere end 300 spillere. “Jeg gik frustreret hjem den aften, og nedskrev hvad jeg havde gjort galt. Jeg havde lavet nogle fejl, og svor jeg aldrig ville lave dem igen.”
Den næste turnering Ma spillede blev han nummer 4, men selvom han havde forbedret sig og vundet en anseelig slat dollars, var han stadig ikke tilfreds med sin præstation. Igen gik han hjem og nedskrev sine fejl, så han ikke ville gentage dem. I tredje turnering tog han førstepladsen, og fra den dag af har han været bidt af turneringspoker. Nu rejser han landet tyndt for at deltage i alle de store turneringer, der afholdes på Amerikas mange farvestrålende casinoer.
I 1996 deltog Tony Ma for første gang i World Series of Poker turneringen. Det første event han spillede var $5.000 buy-in Fixed Limit Texas Hold’em. Igen nåede han til finalebordet, og uden at være klar over det var dette med nogle af verdens allerbedste pokerspillere såsom T.J. Cloutier, John Bonetti, Peter Vilandos og ikke mindst Johnny Chan.
Da de sad fire tilbage ville de andre tre choppe (dele præmierne i mellem sig og stoppe spillet), men Tony Ma afviste. Han ville vinde. Tonys svar irriterede de andre, da dette ofte er reglen frem for undtagelsen. Da de kun var tre tilbage forslog de andre to atter at choppe, men igen afslog Tony Ma tilbuddet. Nu blev de mere end bare utilfredse, og harmen bredte sig ud over bordet, hvilket nok kun hjalp Tony yderligere.
Han formåede at slå Johnny Chan ud, hvilket efterlod ham heads-up med John Bonetti som igen måtte tage et afslag om at dele pengene. Syv hænder senere havde han slået ham ud og førstepladsen var i hus sammen med $236.000. Efter den sejr kom hans navn for alvor ud, og han blev ikke længere anset for en rookie, men i stedet for en spiller man skulle have stor respekt for. I 2000 vandt tog han endnu en førsteplads i Fixed-Limit ved WSOP.
Citat: “Nedskriv alle dine fejl, så du ikke gentager dem.”