John Bonetti startede ikke med at spille poker før han som 55-årig flyttede fra New York til Houston. I New York havde han underligt nok aldrig spillet poker, men da han i Houston tog et job som sælger, blev han introduceret til spillet da ejeren af firmaet en dag inviterede ham med til et spil venner imellem. Han begyndte at komme ofte, men havde egentlig ikke nogen ide om hvad han lavede, og tabte det meste af tiden.
Det var ikke Texas Hold’em der blev spillet, og da han fik øjnene op for denne fantastiske pokervariant gik der ikke længe før han havde sat sig grundigt ind i dets mange facetter. I 1985 tog han med nogle venner til Lafayette i Lousiana for at spille sin første turnering.
Han endte med at vinde $28.000 i den turnering, og dermed var han for alvor hooked på turneringer som han siden hen har tjent rigtig godt på. Mere end $1.5 millioner har han tjent på WSOP alene, hvilket placerer ham forholdsvist højt på listen over de mest vindende i WSOP gennem tiden. Blandt hans WSOP triumfer kan nævnes en 1. plads i 1990 i 2-7 draw, som han også vandt i 1995. 3. plads i 1993 i Pot limit Hold’em, og 3. pladsen ved WSOP mesterskabet i 1996.
Med hans aggressive stil, er John Bonetti en spiller man bør frygte ved bordet. Når man først er i en hånd med ham skal man ikke prøve at bluffe ham. “Jeg bakker aldrig ud,” siger han. “Når jeg føler jeg har den bedste hånd går jeg for den,” forklarer han. Han indrømmer at han hverken er en magiker eller i stand til at læse folks tanker, men lytter altid til sit første instinkt, og holder sig til det. “Når man begynder at ændre ved dette, så er det man går forkert.”
Selvom John Bonetti kan virke som en frygtindgydende aggressiv spiller ved bordet, er han en meget rolig og ydmyg spiller væk fra bordene. Han har aldrig anset sig selv for at være bedre end andre spillere, men anser ligefrem sig selv som værende heldig når han har vundet en turnering. Han er også kendt for at opmuntre andre spillere når de går gennem en hård periode. Han har også selv haft nogle enorme udsving, og indrømmer at nedturene kan være svære at håndtere.
Han brokker sig dog ikke, men erkender at livet som professionel pokerspiller er meget privilegeret – især nu hvor poker er en meget mere respekteret levevej end tidligere. Han er tydeligvis glad over at folk der længe har kendt til hans profession, uden at syntes stort om det, eller måske ligefrem det modsatte, nu begejstret kommer hen til ham og siger at de så ham på TV. At pokerspillere bliver behandlet med respekt og positiv omtale, betyder meget for ham og ikke mindst hans kone og fire børn. I 2004 var han med på det televiserede finalebord ved WPT World Poker Open, hvor han sluttede på en 7. plads.
Alle hans mange pokersejre, er dog ingen ting i forhold til den sejr det var for ham at overvinde kræft. I 1992 fik han konstateret kræft, og i 1993 fik han at vide at nu så det rigtig slemt ud. Men nu lever han i bedste velgående!
Han ville dog ønske han havde taget spillet op som ung mand, men dengang kunne han ikke sidde stille og tålmodigt ved et pokerbord, men var mere til sportbetting, og alt hvad der var konkurrence i – men poker var aldrig faldet ham ind. Derfor respekterer han også rigtig mange af de unge superspillere som Negreanu, Ivey, Hellmuth og Flack, og er stolt over at blive nævnt sammen med sådanne spillere.