Layne Flack er et stort pokertalent. Phil Hellmuth beskriver ham som et NL geni, og han har haft Johnny Chan som mentor.
Layne Flack havde ingen erfaring med poker, før han som 18-årig begyndte at arbejde på et casino. Efter et halvt år blev han forfremmet til nat-manager, og det var her han selv begyndte at spille poker. Han startede med at spille five card stud, og han blev hurtigt fortryllet af pokerspillets mange facetter.
Ind og ud af college
Et år senere begyndte Layne Flack på college, og som studiejob var han dealer. Når han ikke arbejdede, spillede han selv. Det varede ikke længe, før han havde for travlt med at skrabe pots til sig til at passe skolen, og han valgte at stoppe.
I stedet begyndte han at starte sine egne borde op over hele Montana. Han gik til de små kasinoer, og tilbød dem $1.500 pr. måned for at leje et rum, hvor han kunne stille 2 borde op. De penge tjente han hurtigt ind via rake og sit eget spil.
Huck Seed
Ved et af sine pokerborde mødte Layne Flack Huck Seed – en professionel pokerspiller fra Montana. Sidstnævnte var så imponeret af Flacks spil, at han forsøgte at få ham overtalt til at tage med ham til Las Vegas for at bide tænder med de store. Seks uger senere sad Flack i Vegas og spillede med i Hall of Fame turneringen.
I det andet event, Layne spillede med i (et $ 1.500 NL texas holdem event), tog han 1. pladsen. Denne første tur til Vegas motiverede ham til at komme igen og spille med på højeste niveau. Han kom hurtigt godt ind på selveste Johnny Chan, som inspirerede ham meget og ligefrem tog ham under sine vinger. “Han lod mig sidde bag ham, når han spillede,” forklarer Layne, “og det lærte mig meget.”
Mod nye horisonter
Derfra begyndte Layne Flacks pokerspil for alvor at udvikle sig, og hans talent kunne ikke længere overses – især ikke da han i 2002 vandt 2 WSOP guldarmbånd i back-to-back events. Det var her, han fik øgenavnet ‘back-to-back’ Flack.
Den helt store berømmelse kom senere samme år, da Flack vandt over Jeff Buss – ejer af basketballholdet L.A. Lakers – på Commerce Casino ved Celebrity Invitational turneringenen og dermed vandt. Denne turnering vist igen og igen på TV, og hans ansigt var nu kendt for alle pokerinteresserede amerikanere.
Til trods for at han slog Jerry Buss, sidder han ofte med Buss i ejerens egen boks til Lakers-kampene, hvor der bliver snakket livligt om såvel poker som basketball.
Ved WSOP i 2003 tog Layne Flack yderligere 2 stk. 1. pladser i henholdsvis Omaha hi/lo og FL shootout.
Flacks spillestil
Layne Flack er kendt som en ekstremt aggressiv spiller, og han er meget svær at læse. Det er han naturligvis meget bevidst om og arbejder altid på andre folks opfattelse af ham.
“Jeg har altid et lille smil på, som jeg tror gør mig svær at læse. Folk sidder og stirrer på mig, og det eneste, de kan se, er mit smil. De har ingen anelse om, hvad jeg har, eller om jeg er parat til at bluffe.” Desuden er han kendt for sit oftest ondskabsfulde grin, der blot gør ham til en endnu mere mærkværdig spiller at sidde overfor.
Selv gør Flack meget ud af at læse sine modspillere: “Når jeg læser nogen, går jeg meget mere i dybden, end blot at gætte på hvilke kort de sidder med. Jeg læser hver situation, jeg ser på, hvad de kan finde på at gøre, og hvilken person de er.”
Dobbeltpsykologien er nærmest det vigtigste: “Jeg mener ikke, man spiller poker ved at læse dem, så meget som ved at læse, hvordan de læser dig. Med min udadvendte personlighed får jeg en masse information!”
Resultater
Layne Flacks talent er i dag kendt af alle i pokerverdenen. Selveste Phil Hellmuth kalder ham et ‘no limit geni’, og hans mange flotte resultater taler for sig selv: (kopieret fra Cardplayer.com)
2004: $ 2.000 no-limit hold’em; Five-Diamond World Poker Classic, 13th, $ 6.690
2004: consolation tournament; Monte Carlo Millions, second, $ 40.000
2004: $ 3.000 no-limit hold’em; Festa al Lago III, second, $ 96.168
2004: $ 6.000 no-limit hold’em; Ultimatebet.com Poker Classic, second, $ 500.000
2004: $ 2.500 no-limit hold’em; Borgata Poker Open – WPT, fifth, $ 36.788
2004: $ 10.000 no-limit hold’em; Championship Poker at the Plaza, sixth, $ 20.000
2004: $ 1,000 no-limit hold’em; World Poker Challenge, 18th, $ 1.922
2003: $ 2.500 Omaha eight-or-better; Bellagio Five-Diamond World Poker Classic, first, $ 92.150
2003: $ 300 half seven-card stud & half limit hold’em; World Poker Finals, 15th, $ 1.362
2003: $ 100 no-limit hold’em – twilight; Four Queens Poker Classic, first, $ 9.811
2003: $ 500 Omaha eight-or-better; Four Queens Poker Classic, first, $ 15.715
2003, $1,500 limit hold’em shootout; World Series of Poker, first, $120,000
2003: $ 2.500 Omaha eight-or-better; World Series of Poker, first, $ 119.260
2003: $ 5.000 no-limit hold’em; World Series of Poker, ninth, $ 11.800
2003: $ 25.000 no-limit hold’em; Bellagio Five-Star World Poker Classic WPT Championship, 10th, $ 31.997
2003: $ 2.500 no-limit hold’em; Bellagio Five-Star World Poker Classic, 16th, $ 4.888
2003: WPT Invitational Tournament; first, $ 125.000
2002: $10,000 no-limit hold’em – WPT; World Poker Finals, second, $ 186.900
2002: $ 1.500 no-limit hold’em; World Series of Poker, first, $ 268.020
2002: $ 2.000 no-limit hold’em; World Series of Poker, first, $ 303.880
2001: $ 5.000 seven-card stud; World Series of Poker, 11th, $ 7.565
2001: $ 2.000 no-limit hold’em; World Series of Poker, third, $ 81.270
2000: $ 5.000 no-limit hold’em; Legends of Poker championship event, first, $ 114.000
2000: $ 5.000 Omaha eight-or-better; World Series of Poker, third, $ 59.400
1999: $ 3.000 pot-limit hold’em; World Series of Poker, first, $ 224.400
1999: $ 1.500 limit hold’em; World Series of Poker, eighth, $ 18.270
1998: $ 2.000 no-limit hold’em; World Series of Poker, second, $ 133.000
1997: $ 1.500 no-limit hold’em; Hall of Fame, first, $ 67.800