Carlos Mortensen vandt som 29-årig WSOP Mesterskabet i 2001, og de $1.5 mil. der fulgte med. Det mest mindeværdige øjeblik i hans karriere var da også den allersidste hånd i turneringen. Han sad her Heads-Up mod Dewey Tomko.
Carlos havde KQ i klør, og callede hans modstanders $100.000 bet. Floppet kom med en Knægt i ruder, samt en 10er og en 3er i klør, og Carlos bettede $100.000 ud i potten. Tomko raisede til $500.000, og da rykkede Carlos all-in med sit open-ended straight draw, flush draw, og to potentielle overkort. En rigtig stærk hånd, men alligevel var det var det med stor fortvivlelse at han måtte se Tomko calle ham, og vende AA. Turn var en død ruder 3, og han skulle nu bruge en klør, en 9er eller et usandsynligt A, til at slå Tomkos raketter. River: en 9er! ”Det var fantastisk,” siger Carlos. ”Fantastisk!”
Fra deres hjem i Las Vegas har Carlos og hans kone Cecilia siden da rejst verden rundt sammen, for at opstøve alle de store turneringer i Nordamerika og Europa. Men det med at rejse rundt har aldrig været fremmed for ham. Han blev født i Ecuador, og hans familie flyttede til Madrid da han var 15 år. Desuden er hans far dansker(hans mor spansk), så Danmark har han også besøgt i ny og næ.
Nu bruger de omkring to måneder om året i Spanien, og rejser derfra videre til alle de store europæiske turneringer i Wien, Paris, London, Amsterdam osv. Når de er i Las Vegas savner de oftest Spanien, men som de selv siger: ”Vi kan lide det som vi har det nu, og vi er meget lykkelige”. Hvem kan bebrejde dem for det!?
Carlos Mortensen startede ud som skakspiller, men en dag var en af klubmedlemmerne blevet introduceret til poker gennem en rejse til USA, og skulle da lige vise spillet for de andre i klubben. De spillede det et par dage, og Carlos var solgt. Efter at have tabt $70 den første dag, gik han hjem og overvejede hvorfor dette var sket, og hvad han kunne gøre bedre. Derefter vandt han.
Han blev ved med at vinde, og udover titlen i 2001, fik han samme år 1. pladsen i Fixed Limit Texas Hold´em ved LA Poker Classic. I 2003 Tog han en 1. plads hjem i Fixed Limit Texas Hold´em ved WSOP, samt en 4. plads ved WTP Poker Open i No Limit Texas Hold´em. I 2004 vandt han atter 1. pladsen ved LA Poker Classic, denne gang blot i No Limit.
Carlos Mortensen har endnu flere flotte placeringer, men disse må siges at være blandt de der har gjort El Matador kendt over hele verden. Hans aggresive spillestil er nok også en del af årsagen, da fans elsker dette, mens modstanderne hader det. Han siger også selv, at han nyder godt af andre folks opfattelse af hans spillestil.