Annonce. Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+. Vilkår og betingelser gælder.


Texaspoker.dk » Sami ”LarsLuzak” Kelopuro

Sami ”LarsLuzak” Kelopuro

Lars Luzak

LarsLuzak – med det borgerlige navn Sami Kelopuro – gjort sine hoser grønne ved de virtuelle filtborde. Han er en af de unge, frygtløse monster pot-spillere.

LarsLuzak kommer snigende som en tyv i natten. Online tørrer han de store navne for gigantiske summer, ingen ved, hvem han i virkeligheden er – præcis som Isildur1 kun 2 år senere.

Det var i efteråret 2007, at LarsLuzak fangede hajer. Fangstredskaberne var især fremme på Prima-netværket (nu Microgaming). LarsLuzak blev sammenlignet med en maskine, en pokerbot. ”He is aggressive when he needs to be, and tight when he needs to be,” som en pokerside siger om ham.

Ingen tør spille mod ham. LarsLuzak rykker ind på livet af de helt tunge drenge. I midten af oktober kan websiden ”highstakesreport.com” fortælle, at LarsLuzak har siddet med ved bordet ”Ivey Deathmatch” på Full Tilt Poker. Her er han alene mod Phil Ivey. Efter 20 minutters spil forlader amerikaneren bordet og sit buy-in på $100.000.

Halvanden uge senere spiller LarsLuzak den engang største online pot mod Tom ”Durrr” Dwan. Den lyder på knap $620.000. Den taber LarsLuzak dog.

Identiteten afsløres

Et par dage efter HU matchen mod Durrr blev LarsLuzak´s identitet afsløret. Inden da blev spekuleret i, at han simpelthen hed Lars Luzak. Den 20-årige finne Sami Kelopuro er manden bag det frygtede nick.

Sami Kelopuro begyndte at spille poker i 2005, da han gik i gymnasiet. Snart begyndte han at spille online. Han fortsatte med at spille næsten hver aften, mens han aftjente sin værnepligt. Egentlig skulle soldaterne være i seng kl. 22, mens Sami blev ved med at spille et par timer efter det. Når uret ringede kl. 05.30 var han dødtræt, men det var besværet værd, siger han selv. Ofte spillede han HU mod Brian Townsend. Sami Kelopuro lærte meget og opbyggede en heftig rulle.

I starten spillede Sami Kelopuro kun Texas holdem, men spiludbuddet blev udvidet med pot limit Omaha – som han lærte ved at starte på et kanonhøjt niveau: $200/400 med $40.000 buy-in. Dette kan næppe anbefales…

Bakkedalen

LarsLuzak´s stormende indtog på onlinescenen skulle løje af. Tilsyneladende forsvandt han, og der gik spekulationer om, at han var gået fallit. Fraværet i det meste af 2008 var dog kun et fravær fra Full Tilt – ikke fra poker. I stedet spillede han på Betfair.

I januar 2009 var LarsLuzak den mest tabende online spiller overhovedet – han havde tabt over $1,3 million på en enkelt måned. Tabet var 3 gange så stort som nummer 2, David Benyamine. Da LarsLuzak blev interviewet af PokerNews i marts 2009 var ydmygheden forståelig:

“I don’t think I’m the best, no way. I like to challenge myself and play with the best players. If I feel someone has a big edge on me I will probably stop playing. With the best players the money goes back and forth a lot, the actual edge is usually very small in the long run.”

Han fortsætter med indirekte at fortælle, hvorfor han bliver ved med at spille så høje spil, når han helt tydeligt er inde i en meget dårlig periode:

“But the thing is there are no easier games running regularly, unless I go down to $25 $50, which seems impossible after $500/$1000. I could wait for more players to come before joining a game, but sometimes it just takes forever. If there is, let’s say, Phil Ivey sitting in a table by himself and no other action, of course I’m gonna play him!”

Op på elgen igen

Fra den frygtelige januar 2009 er det kun gået fremad. Den unge finne har i dag et rygte som en af de mest aggressive og frygtløse cash-game spillere i verden. Sammen med folk som Patrik Antonius, Tom ”Durrr” Dwan, Ilari ”Ziigmund” Sahamies og Phil Ivey tager han imod alle online udfordringer.

Indtil nu har LarsLuzak så at sige holdt sig i skyggen, og selv om hans identitet er blevet afsløret, bliver han ikke kendisstoppet på gaden.

I førnævnte interview med PokerNews afslører han, at han dog i fremtiden vil give flere interviews og deltage i flere live turneringer. ”Det bedste ved at være berømt i poker er, at det ikke tager overhånd – de fleste af dem, der ikke selv spiller poker, vil aldrig vide, hvem du er.”

Annonce. Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+. Vilkår og betingelser gælder.