Annonce. Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+. Vilkår og betingelser gælder.


Texaspoker.dk » David Colclough

David Colclough

David Colclough

David Colclough startede med at spille poker som 19 årig, og det var ved det ret så komplekse 7 card stud at han startede ud, da en af hans venner en aften introducerede ham for spillet. Senere samme aften tog de ned lokale casino for at spille en £10 7 card stud turnering. Som man kunne forvente startede han ikke ud med nogen succes, men blev bidt af spillet, og tre måneder senere vandt han den første turnering.

Et par år senere havde han udviklet sine evner så meget, at han følte tiden var kommet til at droppe sin karriere indenfor IT-branchen, samt sit medejerskab af en mere eller mindre snusket bar. Alt den energi han før havde lagt i sine tidligere foretagender, blev i stedet dedikeret til poker, og der gik heller ikke langt tid før resultatet af hans valg for alvor begyndt at vise sig!

Han begyndte at lave penge som aldrig før, men fortryder dog ikke at han ikke begyndte som professionel noget tidligere, da hans tidligere jobs var med til at give ham venner og oplevelser han ikke ville bytte for ni WSOP armbånd som han siger.

Det har altid været turneringspoker David Colclough har brændt for. Han ser det som mere udfordrende, interessant og underholdende, men erkender også at udsvingene i denne form for poker kan være kolossal. Men han tager ikke så tungt på disse udsving, som han har gjort – hverken op- eller nedturene.

Stort set alle spillere der har siddet til bords med David Colclough ser ham som rigtig venlig, men der er dog folk af en anden mening. Dave forsøger altid på at være venlig og imødekommende ved bordet, hvilket utvivlsomt er meget vigtig som live-spiller. Men han behandler også folk som de behandler ham, og ved WSOP i 2000 havde Phil Hellmuth åbnet sin oftest negative mund én gang for meget overfor Dave, hvilket resulterede i at han ikke ville give hånd med Phil da de begge nåede finalebordet.

Dette er ellers kutyme, så det passede naturligvis slet ikke Phil Hellmuth som kort tid efter turneringen skrev en artikel hvori han godt og grundigt svinede Dave Colclough til, og kaldte en heldig idiot fordi han vandet det gyldne armbånd.

The Pokerbrat kan dog sige hvad han vil, da Dave Colclough gennem de seneste par år gang på gang har skrabet turneringspenge til sig. I 2003 blev han også kåret til årets europæiske pokerspiller, efter bl.a. at have vundet Midlands Masters mesterskabet, Aviation Club summer tournament i PLO samt en 2. plads ved WSOP i limit Omaha.

Ikke kun ved bordet er han en succesfuld pokernørd. Han har skrevet rigtig meget for Bet365 på deres hjemmeside, med stor ironi, god humor og meget vise råd! Ét interessant emne han engang skrev om var om vigtigheden af position, som alle fornuftige pokerspillere er udmærket klar over.

Han erkender naturligvis at jo tættere man er på knappen, jo mere information har man, men interessant nok mener han slet ikke at det at side i sidste position altid er det bedste! Hver position har sine muligheder, og tidlig position kan ofte være lige så god som sidste, alt afhængigt af hvilken hånd man sidder med og hvad man ønsker at opnå. Så længe man blot spiller sin position korrekt, skal det nok gå en godt mener han.

Annonce. Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+. Vilkår og betingelser gælder.