Bag det underlige nickname gemmer sig verdens måske bedste online pokerspiller. Phil “OMGClayAiken” Galfond er en playboy og et legebarn, der interesserer sig levende for pokerteori.
Onlinestjernen
Phil Galfond er kendt som en af de mest vindende online pokerspillere. Han spiller high stakes cash games (fra $200/400) på Full Tilt Poker under spillernavnet “OMGClayAiken”. Han er vant til at vinde og tabe hundredtusindvis af dollars hver dag. Alene i 2008 vandt Phil Galfond næsten $7.000.000 online. Og så er han aldrig bange for en udfordring, uanset indsatsen.
Det mærkelige nickname – Oh my God Clay Aiken – er en joke fra Phil Galfonds side (Clay Aiken er en amerikansk popsanger der blev kendt i tv-talentprogrammet American Idol, red.) Måske en smule ondsindet. Han forklarer:
“OMGClayAiken? I get that question a lot. Basically when I created a lot of screen names, they were just cocky, tough, macho, so I wanted to do the opposite. I wanted people to be embarrassed to lose to me.”
Med det navn, han efterhånden har skabt sig i pokerkredse, er det nok ikke mange, der er specielt flove over at tabe til OMGClayAiken…
28. event
Phil Galfond har endnu den lange række af topplaceringer i de store live turneringer til gode, selv om han dog har markeret sig. Han er endt i pengene 6 gange og i på skrivende tidspunkt udgør hans gevinstbeløb knap $1.000.000. Fra januar 2006 har han løbende fået placeringer i verdens mest berømte pokerturnering, WSOP – fra en 76. plads til en eventsejr og dermed et af de legendariske guldarmbånd (bracelet).
Phil Galfond vandt eventsejren som 23-årig i 2008 ved den 28. event i Las Vegas, selv om han skulle foretage 4 re-buys for at nå så langt. Finalebordet var spækket med pokerstjerner – i alt var der 28 bracelets omkring bordet. Galfond startede ved bordet med 5. flest chips. Ikke desto besejrede han velbevandrede højdespringere som Johnny Chan, Phil Hellmuth, John Juanda og Daniel Negreanu.
Undervejs måtte Phil Galfond besejre nogle af de bedste online spillere, hvilket gav sejren ekstra betydning for ham. Det var ikke stjernerne fra live turneringerne, han frygtede mest. Det var de 3 succesfulde online high stakes spillere Adam “Houdini” Hourani, David Benyamine og Brian “Tsarrast” Rast. Især de 2 sidste. Phil Galfond har sagt i et efterfølgende interview:
“It was kind of cool that some of the biggest winners online… how well it translated to the results of this tournament and I think that was due to the great structure. It was moving so slow, and there is so much play in these new tournament structures. I think I just feel that it [made the win] more important.”
Phil Galfonds vej mod sejren blev ivrigt fulgt af hans trofaste fans – the Galfondiacs – der stod klar til fest efter finalen. En af dem spurgte Galfond, hvad han havde lyst til. “I kinda wanna just watch a movie,” svarede Galfond.
Vennerne ville noget andet, og Phil Galfond røg en tur ud i nattelivet.
Dwans udfordring
Nogen gange fortæller andres udsagn om en mere, end man nogensinde selv vil kunne sige med nok så mange ord. Tom “Durrr” Dwan, der også er en af de unge online superpokerstjerner, har netop kommet med et sådant indirekte udsagn om Phil Galfond.
Tom Dwan fremsatte i starten af januar 2009 en åben pokerudfordring, hvor der spilles heads up i enten no limit texas holdem eller pot limit omaha. Hvis modspilleren er foran efter 50.000 hænder, får denne $1.500.000. Hvis Tom Dwan derimod er foran, giver modstanderen ham $500.000.
Selv om Tom Dwan er kendt for at tage imod alle udfordringer uanset beløb, satte han 6 ultimative krav. Det første krav er, at stakes er minimum $200/$400. Det er altså ikke småpenge, vi taler om. Det 6. ultimative krav er, at udfordringen ikke er åben for “OMGClayAiken”. Som den eneste spiller i verden…
Tydeligere kan Phil Galfonds niveau vist ikke antydes.
Legebarnet
Phil Galfond er med i pokerens uofficielle playboy club, “Ship it Holla Ballas”, en gruppe unge, succesfulde pokerspillere, der lever det vilde liv. Ballas er, ifølge Galfond, på verdensomspændende jagt efter: “sweet parties, hot girls and play in some poker tournaments on the side.”
Legebarnet Phil “OMGClayAiken” Galfond har købt 2 luksuslejligheder i New York. Lejlighederne ligger oven på hinanden. De er slået sammen til én med en stor rutsjebane fra top til bund. Men selv om man er pokerhaj, kan man godt blive taget ved næsen. Eller hvert fald føle sig snydt. Phil Galfond klager over de høje håndværkerpriser med ordene: “Young, rich poker player like me (…) I’m sure I look like a big construction fish to them!”
BlueFirePoker og pokerteori
Efter at have talt om projektet i årevis, startede Phil Galfond i januar 2009 pokerinstruktionssitet BlueFirePoker.com. Instruktionerne er i form af videooptagelser. Her er Galfond ansvarlig for alt indhold, mens de daglige trakasserier overlades til partnerne.
Phil Galfond interesserer sig i det hele taget meget for pokerteori og har tidligere skrevet klummer i pokermagasinet Bluff. Han skriver jævnligt på forskellige NL high stakes pokerfora og kommenterer og diskuterer specifikke pokerhænder. Han har desuden udviklet en læresætning, G-Bucks, opkaldt efter sig selv. Han har luftet muligheden for, at han engang skriver en lærebog baseret på G-Bucks.
Det er Phil Galfonds faste overbevisning, at pokerfora er utroligt gavnlige for alle spillere: “I think anyone who is a serious poker player that doesn’t belong to a poker training site is making an enormous mistake.”
Det kan Texaspoker.dk kun give ham ret i!